Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Nutidstyper fra det litterære Paris.
Saaledes dannes disse Mænd og Kvinder. Mændene
medbringer i deres Blod en heftig Lyst til Æventyr, en forfængelig
og erotisk Nydelsestrang, der dog styres af deres altid vaagne
Kløgt; de hidser, de spotter og de kurrer, — og ind i den hede
Atmosfære, de skaber om Kvinderne, kaster én et Stænk af
Religiøsitet, én et Stænk af Uberørthed, én et Stænk af Anarkisme.
Kvinderne, der udelukkende lever af og for disse Mænd, tiltrækkes
af deres smigrende Ord og Blikke, men beherskes af deres Klogskab.
Deres Kærlighedstrang udfolder sig i sin højeste Finhed og Ynde,
reguleret af den artistiske Kræsenhed, de føler om sig, og som
naturligt ansporer den medfødte Skønhedssans, — men standses
bråt og brutalt af Mændenes egoistiske og velberegnende Kulde.
Og i denne kælne og grusomme Leg ser dette Selskab sikkert nok
Samlivets fineste Charme; til en Afveksling er det her Aanden, der
er skrøbelig, — Kødet er redebont.
Et egenartet Millieu fremstaar saaledes med et Præg, der
er lige langt fra den virkelige „store Verdens* klare og
regelbundne Stilfuldhed og fra det brede Bourgeoisis konservative,
republikanske Dyd; lige langt fra Pengearistokratiets storslaaede.
evigt kæmpende Nervøsitet, fra den højere Demimondes forgyldte
Kedsommelighed og fra Bohémeverdenens stilløse, ugenerte Kynisme.
Liggende midt iblandt dem drager det Elementer til sig fra dem
alle, paavirkes af dem og paavirker dem selv.
I dette Millieu gaar nu, iagttagende og medlevende, de
mondaine Forfattere om, unge, fortræffeligt paaklædte Mænd,
flittige, rolige, elegant-frivole i Ord og Adfærd; deres ulastelige
Ydre aabenbarer den dybe Respekt, som de alle inderst inde
nærer for det korrekteste af det korrekte. Fælles for dem alle er
desuden en gennemtrængende Mangel paa Naivetet. Intelligente
som de er, har deres første Omsorg været at lære deres Omgivelser
saa vidt at kende, at de føler fast Grund under Fødderne, hvor
de gaar. Er dette først naaet — og det naas hurtigt — da ser
de sig roligt omkring: nu kan de uden Fare for at begaa den
mindste Dumhed i Ro og Mag udarbejde en Specialitet: en særegen
Skrivemaade, et Livssyn, — let forskelligt fra andres. Deres
stilistiske Læremestre er Maupassant og Bourget, — hvilket de
gerne vedgaar, og Zola, — hvad de nødig taler om. De er
Verdensmænd lige saa meget som Skribenter.
Her ses saaledes Marcel Prévost’s elegante, let
melankolske Skikkelse, altid omgivet af Damer; han taler med mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
