Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frantz Pio: Englands Trade Unions
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535 Englands Trade Unions.
de „amalgamated" Trade Unions urokkelige Sammenhold og
centraliserede Kraft. Bomuldsmaskinen tillod en skarp Konkurrence
af Kvinder og Børn f som det var vanskeligt, for ikke at sige
umuligt, at optage i Trade Unionismens Rækker. De faktiske
Omstændigheder belærte saaledes Bomuldsspinderne om, at den
fri Association ikke kunde være Arbejderbevægelsens sidste Ord,
men at Staten maatte træde supplerende og hjælpende til, hvor
hin glippede i Bestræbelsen for at sikre og hæve Arbejderens
.standard of life*. — Vi har her en begyndende Spaltning indenfor
det engelske Arbejderparti, men den ny Retning har dog ikke
Karakteren af en Opposition. Saa længe de gunstige økonomiske
Tider varer — i den første Halvdel af 70erne — gaar alle
Englands Trade Unions Haand i Haand, gensidig hjælpende
hverandre frem ad de forskellige Veje, hver især følger mod det
fælles Maal. Først da den økonomiske Depression melder sig, og
Nød og Arbejdsløshed presser det økonomiske Principspørgsmaal,
om Fagforeningen skal afelaa eller kræve Statens supplerende
Bistand, frem i første Række, først da vokser den beskedne, ny
Retning til en snart sejrrig Opposition. Men helt igennem 70erne
staar „Amalgamated Society af Engineer* og de øvrige ledende
London-Unioner som Trade Unionismens Repræsentanter overfor
Omverdenen; det er deres ledende Mænd, der fører Ordet i
„Par-liamentary Committee", og det er paa deres Konto, at Trade Unions
saa vel i England som paa Kontinentet almindelig opfattes som
den radikale Individualismes fasteste Borg.
Omkring Aaret 1875 var Arbejderpartiets politiske Program
næsten helt og holdent blevet ophøjet til gældende engelsk Ret.
Arbejderne i Byerne havde Stemmeret til Parlament og Kommune,
Trade Unions havde faaet den tidligere savnede Beskyttelse mod
Tyve og Bedragere, Arbejder og Driftsherre var af Loven satte
paa lige Fod, og Staten havde taget Skolevæsenet i sin Haand.
Men Datidens Ledere var Øjeblikkets, ikke Fremtidens Mænd. De
manglede det overlegne Blik for, at de politiske Spørgsmaal for
Arbejderne kun er et Trin paa Vejen mod det store økonomiske
Maal, at hæve Standens Kaar, at det kun er Forpostfægtningen,
ikke Hovedslaget selv, der staar paa politisk Grund. Skønt
Arbejdernes politiske Emancipation i det hele og store var
gennemført, og den politiskeReform dermed havde mistet sin Ret til at
staa forrest paa Programmet, bliver Parliamentary Comniittee’s
Mænd stikkende i den gamle Skure. De manglede den viden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
