Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frantz Pio: Englands Trade Unions
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539 Englands Trade Unions.
men mellem „highly skilled" og „mindre skilied"; de „unskilled"
Arbejdere, hvis faa og svage Organisationer var fejede bort af
Krisen i 70erne, stod helt op til Slutningen af Firserne fuldstændig
udenfor Trade Unionismen.
Den økonomiske Depression havde kun naaet sit
Kulminationspunkt i 1879, den var ingenlunde forbi dermed; langt op i
80erne kastede den sine mørke Skygger med Arbejdsløshed, Nød
og Elendighed i Følge. Den ny Generation, der var vokset op
med disse mørke Erfaringer for Øje, og hvis Erfaringer kun talte om
den fri Associations Afmagt overfor Konjunkturernes skæbnesvangre
Svingninger, sluttede sig helt og holdent til Oppositionen. Selv
indenfor „Amalgamated Society of Engineers* kommer de ny
Stemmer til Orde. Fra Kongres til Kongres gaar Oppositionen
med stedse voksende Minoritet, indtil den sejrer paa Kongressen
i Bradford 1888, under Tilslutning af store Minoriteter fra
Maskinarbejdernes og Tømrernes Unioner. Bradford-Kongressen erklærer
sig til Fordel for 8 Timers Dagens Fastsættelse ved Lov og for
en Grundskat, hvorved Staten tilegner sig Jordens Værdi (Jordens
Nationalisation). Spørgsmaalet om, hvorvidt Fastsættelsen af
Arbejdstiden skulde ordnes ved Lov eller overlades til Fagforeningerne
selv, var efterhaanden blevet det Punkt, hvorom hele Striden
koncentrerede sig; det var blevet selve Principspørgsmaalet. Det
andet Punkt paa Programmet, Jordens Nationalisation, var en
indirekte Affødning af den socialistiske Agitation, som paa denne
Tid allerede var i fuld Gang og vel nærmest fandt Tilslutning
blandt de „unskilled* Arbejdere, men ogsaa mellem de „skilled*
fik større og større Fodfæste. Tanken om Jordens Nationalisation
kan i Videnskaben føres tilbage til Stuart Mill; den blev i 80erne
optaget af den amerikanske Forfatter Henry Georges, der i en
glimrende Fremstillingsform populariserede den for Menigmand.
Hans Skrifter gjorde et dybt Indtryk i England, ikke blot blandt
Arbejderne, men overalt i de dannede Krese. England er jo det
Land i Europa, hvor Jorden er fordelt paa de færreste Hænder,
og hvor Skyggesiderne ved den private Ejendomsret over Jorden
derfor kommer skarpest frem.
De gamle Unioner var blevne overstemte paa Trade Unions
Kongressen, men det var dog stadig deres Mænd, som sad i
„Parliamentary Committee", der skulde føre Kongressens
Beslutninger ud i Livet. Vi ser nu det Særsyn, at „Parliamentary
Committee" undlader at optage Bradford-Kongressens Beslutninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>