Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Olaf Hansen: Vidar, Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
Vidar.
Asernes Sønner
ængsteligt venter,
Odin har stevnet dem
sammen til Asken.
Straks gaar alle
Åser til Tings,
alle Åsynjer
skal samles der.
Tor.
Balder er brændt;
det bæres mig for,
som var det en Bavne, der blussed.
Den skal skinne paa Fjendernes
sprøjtende Blod.
Hamren jeg holder i Haand.
gaar til Gudernes Forsamling.
Aften. Gudernes Ting under Yggdrasil.
Alle Guder er forsamlede. Odin sætter sig i Højsædet Vinden suser i Asken.
Njordr.
Asken ældes,
Urdrs Vande
sig ringer om knækkede Kviste.
Dens Løv gulner,
løsnes og falder
spredt paa vore Stole.
Odins Ravne kommer flyvende og sntter sig
paa hans Skuldre.
Freyr.
Bud fra Verden
bringer Ravnene;
sig os, hvad de har set.
Sorgen mindskes,
naar mildne vi kan
Menneskers lidende Lod.
Odin.
Brødre bliver
hverandres Bane,
Frænde er Frænde værst.
Stormtid, Sværdtid,
Skjolde kløves —
Had og Vold og Hor.
Meget jeg fo’r,
meget jeg fristed,
meget jeg Magterne prøvedr
har dog ej set
saa hemmet en Haand,
at Viljen ej øved Vold.
Frigg.
Manden leved
i Lovens Ly —
Volden mod Jætters Vælde.
Sløjfed de selv
det skærmende Værn,
hvor kan da vi dem vare?
Odin.
Saarer Øksen
Stammens Marv,
segner den syg til Jord.
Støttende Skuldre
stiver den ej —
mindre skærende Save^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
