Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Jul. Lange: Et Udtryks Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Udtryks Historie.
567
tegn for en indre Tilskyndelse. Armenes og Hændernes Opløftelse
kan vel ogsaa være uvilkaarlige Udslag af Følelsen, men bliver
dog snarere udvortes, rituelle og ceremonielle Tegn paa
Henvendelse til Guddommen. Især faar det en rent demonstrativ
Karakter, naar Armene opløftes, uden at Blikket følger med:
det er egentlig ikke en Henvendelse til Himlen, men en Henvendelse
til andre Mennesker om det himmelske (saaledes hos Talere,
Prædikanter, der peger i Vejret med Armene, men med Øjet fikserer
deres Tilhørere). Omvendt derimod: naar Blikket opløftes uden
at Armene og Hænderne følger med, bliver Udtrykket en Monolog,
et uvilkaarligt Tegn paa en »stille BønÄ, som Omgivelserne ikke
skal bemærke. Jo mere monologisk Udtrykket er, des mere
indskrænkes det til Øjets Bevægelse alene, uden at ogsaa Hoved
og Ansigt bøjes tilbage.
Da nu Udtrykket for det virkelig psykologiske, for de indre
Tilskyndelser, har en dybere Interesse end det mere udvortes,
ceremonielle Tegnsprog, tilskriver vi i det efterfølgende Blikkets og
Aasynets Bevægelse en større Betydning end Armenes og Hændernes
— forudsat, at ikke alting følges ad.
I.
Hvad vi her har udviklet i Almindelighed, er allerede
ganske simpelt anvendeligt paa de homeriske Digte, som paa flere
Steder omtaler det opadvendte Udtryk. Naar de skildrer Mennesker,
der beder til Guderne, siges der hyppig under en eller anden
Form, at de strækker Hænderne eller en Haand i Vejret1), eller
at de vender Blikket mod Himlen. Undertiden nævner Homer
ved en og sainme Lejlighed begge de to Udtryksmaader; saaledes
hedder det om Agamemnon (Iliad. XIX, 254, 257), idet han aflægger
en Ed, at han rækker Hænderne i Vejret til Zeus, og straks efter,
at han taler med Blikket vendt imod Himlen. Undertiden anfører
Homer kun en af Delene; men i Reglen maa man vel forestille
sig, at Bevægelsen af Blik og Hænder følges ad. Der er dog i det
mindste ét Sted, hvor det udtrykkelig fremhæves, at den Bøn, der
bedes, er stille; og dermed stemmer ogsaa, at der paa dette
Sted kun tales om, at Blikket vendes imod Himlen2) —- hvis
*) Ogsaa assyriske Indskrifter taler om Haandens Opløftelse under Bøn.
Baumeister har i sine „Denkmäler" (Art. „Gebet") med Finhed fremhævet
Ejendommeligheden af dette Sted.
39*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
