Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Jul. Lange: Et Udtryks Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
Et Udtryks Historie.
egen fri Magtfuldkommenhed gav hende Plads mellem de salige
Guder i Himlen. Saaledes har jo Menneskene idelig tilladt sig at
arrangere det hinsidige, hvorhen ikke deres Øje, men kun deres
Ønske naar, efter deres egen Lyst og Smag; og hvis man tror,
at Filosoferne, af hvem man dog kunde kræve den strengeste
Selvfornægtelse i Forholdet til Fornuft og Sandhed, er hævede
over den Slags Vilkaarlighed, saa tager man meget fejl: den lærde
og i mange Systemer bevandrede Filosof nyder netop den Fordel,
at han kan vælge rundt omkring fra, hvad der i Øjeblikket passer
ham bedst, hvad enten han er glad eller bedrøvet — fra den
anden Verden kommer der alligevel ikke Protester. Men man maa
ikke dømme Cicero for strengt, naar man tager i Betragtning,
hvad der ogsaa kan hændes i vore egne Tider. I hvert Fald
skylder man i denne Anledning hans veltalende Pen et skønt
formet Udtryk, der har en mærkelig Plads i den historiske
Udvikling, vi her gennemgaar. Han meddeler den filosofiske Lære, at
Mennesker, der er besmittede med Laster og Forbrydelser kommer
til Underverdenens Mørke og Pøl, men at de kyske og rene,
de uskyldige og ufordærvede Sjæle, der er uddannede ved ædle
Studier og Kunster, svæver i en mild og let Flugt op til
Guderne, det vil sige: til en Natur, der er deres egen lig1). Det
er jo særlig en Kvinde, nemlig sin Datter, Cicero har for Øje: og
det Fantasibillede, han udmaler, peger saaledes paa den
mærkeligste Maade 16—17 jAarhundreder frem i Tiden til Renaissancens
Billeder af den himmelfarende Maria.
I Billedkunsten fra Ciceros Samtid eller den efterfølgende
Tid har man intet Udtryk for denne Himmelflugt, der i Skønhed
kan maale sig med Ciceros Ord. Man har vel Fremstillinger af
kejserlige Apoteoser — halvvejs en Ceremoni, der virkelig
iværksattes efter en Kejsers Død, halvvejs en ideal Forestilling fra den
anden Verden med mytologiske og allegoriske Figurer; men disse
Kunstværker — Kaméer, monumentale Relieffer — har, saa vidt
jeg skønner, ikke bidraget synderlig til Udviklingen af det
opadvendte Udtryk.
l) •–castos autem animo?, puros, integros, incorruptos, bonis etiam
studiis atque artibus ex pol i tos, leni quodam et facüi lapsu ad deo8f id
est ad naturam sui similem, pervolare (Cic. fragm. de consolatione).
G. Boissier, La religion Romaine, henviser i Almindelighed til dette
Skrift, men ikke til dette Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
