Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Niels Møller: Edgar Poe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
Edgar Poe.
af Septbr. 1849 til Fru Clemm, skrevet, da han beredte sig til at
ægte sin Elmira, viser, hvor hans Hjerte var. Det ender saaledes:
„Fortæl mig ikke noget om Annie — jeg kan ikke taale at høre
det nu — med mindre du kan fortælle mig, at Hr. — (hendes
Mand) er død. Jeg har faaet Bryllupsringen og tror ikke, det vil
volde Vanskelighed at skaffe en Kjole*1).
III.
Poe var, mens han levede, mest kendt og anset som
Kritiker, selv om hans Navn blev baaret Landet rundt af et Digt
som „Ravnen* eller en Fortælling som „Guldbillen*. Den
amerikanske Bogkritik stod den Gang gennemsnitlig lavt. Man anmeldte
mere med Saksen end med Pennen. Og de amerikanske Domme
over Litteratur led gerne af en af to Svagheder. Enten røbede
de en Levning af den gamle Ærbødighed for, hvad Englænderne
mente: naar en navnløs Anmelder i et engelsk Tidskrift roste
eller dadlede en amerikansk Bog, anførtes hans Kendelse i Aviserne
hinsides Havet, som var det en Højesteretsdom. Denne
Ærbødighed havde ogsaa til Følge, at amerikanske Forfattere alt for
nøje efterlignede engelske Mønstre. Paa den anden Side var
Amerikanerne svært ivrige for at hævde deres Selvstændighed og
hæge om den unge nationale Litteratur. I deres Hjerte havde de
en Mistanke om, at den endnu mest kun skød spæde Spirer;
des mere larmende lovpriste de den, for at forsikre sig, at den
stod i fuld Blomst. I andre Lande fødes der maaske et Par
virkelig store Digtere hvert Hundredaar; skulde man tro
Amerikanerne, havde de dem i Skæppevis. Og den lønlige Angst gjorde,
at man blev prikken overfor dem, der tillod sig at drage den
hjemlige Digtnings Fortræffelighed i Tvivl. Naar en indfødt tog
haardt paa de nationale Talenter, var han upatriotisk. Hertil
kom de litterære Kliker, som slog paa Trommen for deres egne.
og Avisernes betalte eller tjenstvillige Reklame for Boghandlernes
tarvelige Forlagsgods.
Poe sagde sig løs fra de engelske Autoriteter, enten de var
smaa eller store. Deres Dom var kun en Mening, ikke mere.
Hans kunde være lige saa god. Han nærede slet ingen patriotisk
Ømhed for den amerikanske Litteratur og søgte at dømme den
l) Cenlury Oktober 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
