Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - Viggo Stuckenberg: Balsampopler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
618
Balsam popler.
kun den skære Bleghed over hele hendes Væsen, følte hende
foran mig som en Duft af Sorg. Og for min Fantasi voksede der
om hendes Hoved som en Glorie af denne Vens Navn, det, der
havde vækket hendes Blik ved Bordet.
Saa saa hun paa mig gennem Mørket.
„Jeg tør være tillidsfuld imod Dem, fordi jeg ved, De kender
et Menneske, som vi begge — holder af!* sagde hun.
Hendes Ord kom til mig som Vinden i et ensomt Træ paa
vildene Marker, og jeg følte en Uro over mig for det ny og
ukendte, der trængte sig paa mig mod min Vilje.
„Lad mig tale til Dem som et Menneske til et andet*, sagde
hun, da jeg tav. „De, som har levet i Verden, maa kende og
forstaa, hvad det vil sige at faa Lov til at tale med et Menneske*.
Jeg nævnede min Vens Navn, nævnede det uvilkaarligt og
selvfølgeligt.
„Ja,* sagde hun, „De er hans Ven, — jeg ved det.*
Og De? vilde jeg spørge, men tav, og kendte kun mig
selv som et stort medfølende Spørgsmaal mod denne ubekendte
Kvinde, der stod foran mig i sin dæmrende lyse Dragt,
hemmelighedsfuld og ulegemlig som Balsampoplernes Duft, som Vandets
Klunken under Broens duggede Planker.
„Jeg beder Dem, løs mig den Gaade, der er ham.*
„De giver mig en stor Fortrolighed,* sagde jeg og forsøgte
at se hende, kende hende bag Dæmringens vage Anelser.
„Nej, nej! jeg giver Dem ingen Fortrolighed, ingen anden
end den, De kan læse i mine Øjne, eller i det, at jeg har fulgt
Dem her ud.*
„De giver mig det, der er Fortrolighed, — Ordene.*
„Mine Ord er ikke min Fortrolighed, — de Ord, jeg her
siger Dem, kan de høre paa Gader og Stræder, med mange
fremmede Tunger. Kender De mig endda? Nej. Jeg beder heller ikke
Dem om Fortrolighed, jeg beder ikke om Begivenheder i deres
Vens Liv, jeg beder om et eneste Lys blot, om det saa er nok saa
svagt og usikkert, — jeg beder om en ny Side, en Opfattelse, jeg
ikke har og aldrig selv kan faa, fordi Menneskene aldrig er sig
selv mod alle.*
„Ræk mig da den Kærte, De vil, jeg skal tænde for Dem,6
bad jeg.
Hun saa ned over den klunkende Strøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
