Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640
Om Lykken.
ventede Lyst, og Livet saaledes stedse række os Stene for Brød,
give os Skuffelse paa Skuffelse. Og til denne Paastand støtter
sig de fleste pessimistiske Teorier. — Hertil er nu først at
bemærke, at Lystfølelsen ved selve den villende, a ttraaende Tilstand
ikke forandres det ringeste, hvad enten Opnaaelsen, Besiddelsen,
indeholder Skuffelse eller ej. Og det er en Misforstaaelse at tro,
at denne Tilstand er en Tilstand af Savn. En saadan er kun
den Tilstand, hvor Ønsket ikke ventes opfyldt, Begæret ikke
tilfredsstillet, og om den er der her ikke Tale. Den er overhovedet
end ikke en Tilstand af Ulyst. Tværtimod, hvor Ønske og Begær
optræder sammen med Haab og Forventning, dér falder
Tilstandens Farve, som allerede antydet, afgjort i det lyse. — Men
dernæst beror det paa et mærkeligt Fejlsyn, naar det er hævdet, at
Skuffelsen og ikke Lysten skulde være det fremherskende ved
Opnaaelse og Besiddelse. Det er sandt, at Fantasien undertiden,
langt fra altid, overvurderer Nydelsen ved Besiddelsen, og at der
da, naar denne kommer, kan blande sig et Gran af Skuffelse deri,
fordi den er mindre end forventet, og det er ogsaa utvivlsomt,
at nogle efterhaanden kan faa saa skarpt Kig paa denne lille
Skygge, at de slet ikke mere kan se Solen skinne. En saadan
Disposition er, som overhovedet Tilbøjelighed til fikse Ideer, næppe
sjælden, og i høj Grad egnet til Lægebehandling. Men at denne
Sygelighed kan forekomme, eller vel endog hyppigt forekommer,
beviser dog intet imod, at Lysten er og bliver det fremherskende
Moment, saavel ved Opnaaelsen af Ønsket, som ved Besiddelsen
af den attraaede Genstand. — Og saaledes staar det fast, at det
at leve i og for sig er en Lystfølelse, uden hvilket Livet da i øvrigt
heller ikke vilde kunne bestaa.
Heraf følger nu, at der, hvor der er mest Liv, der er ogsaa
mest Lykke. Jo højere man kommer op i den Trinrække af
Organismer, der repræsenterer den hele levende Natur, jo mere
differentieret og artikuleret særlig Nervesystemet eller, om man
vil, selve Livet bliver, des mere mangesidet og forskelligartet
bliver Lykken ogsaa. Livet, der paa de laveste Trin kun er som
en dunkel Dæmring, en taaget Anelse, medens det i en Newtons,
en Goethes Hjerne slaar ud som lysende Flamme, som klar
Bevidsthed om sig selv, er paa alle sine Trin ledsaget af et i samme
Forhold voksende Maal af Lyst eller Lykke. Den, der lever fyldigst
og rigest, den, hvis Evner til Livet er de største og fleste, og som
igen faar størst Udbytte af sine Evner, saaledes at Livet i dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
