Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: Til min Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 Til min Moder.
V.
Du elskede den stille Sang,
. . . min Arv fra dig er bleven
en Drømmers aldrig vegne Hang
til larmløs, ensom Leven.
Som du jeg graver tavs mig ned
i Glæden som i Sorgen
og elsker Solnedgangens Fred
fremfor den kaade Morgen.
Hver Gang en Soldag gaar til Ro
og Aftenklokken ringer,
dens Nynnen til mit stille Bo
dig, Moder, atter bringer.
Tog Døden om din Moderhaand
midt i den lyse Sommer,
til mig din milde Moderaand
hver Sommeraften kommer.
VI.
Det er saa tungt at tænke,
hvor lidet jeg fik lønnet dig
for, hvad dit Moderhjerte
glad vidste mig at skænke.
Og staar jeg ved din friske Grav,
saa nær dig og saa iskoldt tjern,
og prøver paa at takke
i Stilhed dig for, hvad du gav,
da fryser mine Tanker
i ensom, bitter Fattigdom,
min Tak er kun lidt Blomster,
jeg dig ved Vejen sanker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
