Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Carl Bruun: Roms Indtagelse for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
665 Roms Indtagelse for 25 Aar siden.
658
Trolddom undergaaede en total Forvandling. Medens de hidtil
havde ligget aflaasede, kolde, ligegyldige og ufølsomme med
tillukkede Persienner eller nedrullede Gardiner, stod alle Vinduer
nu paa vid Gab, Menneskeansigter tittede ud af dem, og — hvad
der næsten gjorde det stærkeste Indtryk — det italienske Flag
vajede fra dem alle. Det sidste Skud havde været ligesom
Signalet til almindelig Flagudsmykning, Hovedgaderne var som et
Hav af vajende Faner, i Kviste og paa Tage, fra Skorstenspiber,
Vinduer, Døre og Glughuller, overalt saas de grønne-hvide-røde
Farver. Man havde aabenbart haft Flagene liggende færdige paa
Kistebunden under Laas og Lukke indtil nu. Det var en
betagende Demonstration og af overordentlig Virkning, naar man
betænker, at det Dagen i Forvejen eller blot nogle Minutter før
vilde have været en strafbar Handling ikke blot at udhænge,
men at besidde en saadan Fane. Det var et Plebiscit i Farver.
Vi fulgte Folkestrømmen, der bar frem mod Porta Pia. I
den lange Gade, hvor Granaterne nys havde huseret, saa det ud
som Jerusalems Forstyrrelse; de fleste Vinduer var uden Ruder,
hist og her var Stenbroen opreven, Kalk og Murbrokker laa
spredt omkring, Blodpøle vidnede om, at „det røde Kors" havde
haft Arbejde her, og paa Fortovet laa endnu en ved Skulderen
afreven Menneskearm i Uniform. og med Ringe paa Fingrene.
Nogle Romere tog den op og holdt den frem til Beskuelse for de
nysgerrige. Ved Piazza di Termini tæt ved Aqua Felice kunde
man ikke komme videre, thi en Kordon af pavelige Ryttere
spærrede Gaden i hele dens Bredde og nægtede al Passage.
Ventetiden faldt dog ikke lang; der var Iagttagelser nok
at gøre. Folket var „oppe" og hengav sig til alle Slags „lazziu.
Man sang og skraalede, støjede og lo og morede sig, som man
bedst kunde. Udefra kom nogle Wienervogne kørende med
saarede italienske Officerer; en enkelt af dem, en martialsk udseende
Dragonofficer med et vældigt Sabelhug over Ansigtet, hvorfra
Blodet flød i Strømme over hans Skæg og ned paa hans Bryst,
var Genstand for Ovationer, da han sad flot oprejst og dampede
paa en Cigar, som om han befandt sig i bedste Velgaaende.
Fra Byen kom kort efter et stort Optog af lukkede Gaiavogne
med gallonerede Kuske og Tjenere den modsatte Vej; indenfor
Ruderne kunde man skimte guldbroderede Uniformer, trekantede
Hatte og mange Ordener. Det var de udenlandske Gesandter ved
Pavehoffet, som kørte ud for at hilse paa den italienske Over-
Tilskaeren. 1895. ’ 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
