Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Carl Bruun: Roms Indtagelse for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
669 Roms Indtagelse for 25 Aar siden.
658
Omveje, men afvistes nu af de samme Zouaver, der nylig havde
tilladt os at gaa igennem. Vi var aabenbart ikke længere
usynlige ; det blev os klart, at vi paa Vejen maatte have sat Jerusalems
Skomagers Galoscher overstyr, hvis vi overhovedet nogen Sinde
havde haft dem. Situationen var alt andet end behagelig. Foran
os en Række Soldater med ladte Geværer i Armene, bagved en
Række af samme Slags, mellem dem et aabent Rum paa et
halvhundrede Skridt, i hvilket aabne Rum vi netop var saa uheldige
at befinde os ganske isolerede. Vi lod Blikket glide hen over
Husene i Via Dataria, der skraaner jævnt opad, om vi ikke kunde
smutte ind i et af dem, men de var selvfølgelig alle forsvarligt
stængede. Hvad var der at gøre? Vi holdt Raadslagning paa
aaben Mark under Fjendernes Musketter og kom hurtigt til det
Resultat, at der maatte parlamenteres. Kunde Linien ikke
forceres, maatte vi se at snakke os igennem den.
Det laa nær at henvende sig først paa den italienske Side,
hvor vi efter Omstændighederne kunde haabe paa at finde det
villigste Øre. Vi gik derfor hen til den Skildvagt, der havde
afvist os, og meldte ham, at man ovre paa den anden Side heller
ikke vilde lade os slippe igennem. Ja, det kunde han ikke gøre
for. Om han da nu ikke — ? Nej, han havde Ordre til, at ingen
maatte passere og stod netop her for at passe paa, at det ikke
skete. Om han da vilde have, at vi skulde blive skudte, hvis det
kom til Kamp? Det vedkom ikke ham; han havde kun at lystre.
Vi fandt, at dette ikke var morsomt, en Opfattelse, han var villig
til at underskrive. Vi var fremmede og var tilfældigt og
godtroende gaaede i denne Saks; man kunde dog ikke forsvare at
behandle os saadan. Han nølede derpaa et Øjeblik, som om han
betænkte sig, og sagde da med sit velvilligste Smil: „Jeg har jo
ikke Øjne i Nakken !Ä idet han vendte os Ryggen og gik langsomt
til Siden. Vi lod os ikke dette sige to Gange, men smuttede
hurtigt igennem.
Kvirinalpladsen ovenover frembød et mærkværdigt Skue;
man kom til at tænke paa en Scene i „Wallensteins Lager".
Geværpyramider var opstillede i Massevis ved Siden af hverandre,
italienske Soldater laa paa Brostenene og samtalede, med
Feltflasker, Vindruer eller Vandmeloner i Hænderne, Officerer gik
alvorligt frem og tilbage ved Siden af Kanoner, hvis Forspand
holdt bagved, og mellem dem, men dog navnlig paa den Del af
Pladsen, hvor Via del Quirinale udmunder, saas Hundreder af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
