- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
687

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Udtryks Historie.

687*

prægtige, i Forgyldning luende Altertavle, som nu findes i
Berliner-Galleriet (Nr. 1122) *), hvor den tronende Maria endnu ses
aldeles stiv og frontal paa Middelalderens Vis — kun med en
enkelt, ganske lille, men rigtignok meget betydningsfuld Afvigelse
fra det gamle, nemlig at Blikket — det vil sige selve Øjnene,
men ellers ikke Ansigtet — er løftet en lille Kende i Vejret,
ligesom med Udtryk af Forventning. Fremskridtet bestaar i
Antydningen af det subjektive: hun føres ikke alene opad, men hun
har tillige en indre Bevidsthed derom, en Følelse derved — dog
er hun endnu aldeles passiv. Det var en Erobring for Kunsten;
men man maa blot ikke tro, at Sejren dermed var vundet. Paa
den store Altertavle af Matteo di Giovanni fra Siena i National
Gallery i London (Nr. 1155), som dog ellers bærer Præg af en
senere Tid og en modnere Udvikling, er Assuntafigurens Blik og
Aasyn aldeles ikke vendt opad. Det samme gælder om et
fortræffeligt stort Relief af glasseret Terrakotta, af Andrea della
Robbia, nu i Pinakoteket i Gitta di Castello — endnu den gamle
Type, kun med Hovedet hældende lidt til Siden. Udtrykket i
dette moderlige Hoved gælder mindre Himlen end hendes trofaste
paa Jorden (uden at der for Resten er nogen Hentydning til
Thomas og Bæltet).

Men Eksemplerne, som kan fremdrages fra italienske
Kirker og Gallerier, er nu for denne Periodes Vedkommende saa
hyppige, at vi for Læserens Skyld maa være meget sparsomme
med at anføre dem, uagtet de tit kunne være fortrinlige
Kunstværker.

Det er først lige hen imod Slutningen af det 15.
Aarhundrede, at det opadvendte Udtryk i dets religiøse Betydning
bliver ret hyppigt i den italienske Kunst. Nu først fandt den
Aandsretning, der egentlig havde været ejendommelig for
Middelalderen, sit Udtryk i den menneskelige Skikkelses Mimik. Det
var de mellemitalienske Skoler af den mere sentimentale Retning,
som mest fremdrog det: blandt enkelte Kunstnere kan vel især
fremhæves Perugino og Francia. Det fremstilles i Begyndelsen i
en vis ængstelig Aand: man faar et stærkt Indtryk af, at det
jordfødte Menneske føler en uendelig Afstand mellem sig selv og
Himlen — en Afstand, som det ikke ved egne Kræfter formaar at

*) Desværre har dette Maleri i de senere Aar ikke været fremhængt i
Galleriet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free