Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Udtryks Historie.
689*
dog overvejende den siddende Stilling i Assuntafiguren —
aabenbart i Følge gammel Tradition. Den kan ganske vist
behandles, og bliver ogsaa virkelig behandlet, fuldkomment frit og
naturligt; men den egner sig — som vi senere skal omtale —
næppe saa godt for dette Æmne som den staaende. Som den
første helt frigjorte siddende Assuntaskikkelse tror jeg, at man kan
nævne den, som er malet al fresco i Forgaarden til SS.
Annunziata i Florens; Billedet maa antages at være paabegyndt 1515 af
Andrea del Sarto og fuldført af Pontormo1); det er i andre
Henseender ikke noget fremragende Maleri. Madonna sidder her paa
Skyerne, med Blik og Aasyn opad til sin venstre Side, og venstre
Haand løftet i samme Retning, med Haandfladen aaben udad;
højre Haand sænket til Siden med en sekunderende Bevægelse.
Udtrykket er Glæde, en overrasket Undren over al den Herlighed,
som aabenbarer sig for hendes Blik. — Kunsthistorien har —
ligesom al anden Historie — sine Tilfældigheder, hvortil ogsaa hører en
Fordeling af Kunstens Opgaver, som undertiden staar i et urimeligt
Forhold til de Kunstneres Anlæg, i hvis Lod de falder. Hvorfor
vilde f. Eks. Skæbnen det saaledes, at Rafael aldrig kom til at
male en Assunta — hvad kunde man ikke have ventet deraf? —
og at Andrea del Sarto kom til at male 3—4, skønt dette Æmne
med dets stærke aandelige Sving og dets lyriske Ild egentlig kun
lidet stemmede med hans Kølighed i Følelsen og hans Mangel
paa aandeligt Mod. Han viser os da ogsaa det Særsyn, at en
Assunta (Galleria Pitti, Nr. 225), malet paa Højdepunktet
afRenais-sancens Udvikling, med alt hans beundringsværdige, uovergaaelige
Herredømme over Form og Farve, helt frigjort og fuldbaarent i
alt det legemlige, dog egentlig slet ikke er andet end en
Gentagelse af den gamle, middelalderlige, tronende Type med foldede
Hænder og lige fremadskuende, udtrykstomt Blik. Og det passer
sig maaske endda bedre for ham, efter at han var kommet ud
over Ungdomsaarene, at tage Sagen paa denne simple og rolige
Maade end — som han har gjort i de to andre Assunta’er i
Palazzo Pitti, malede i hans sidste Leveaar — at forsøge sig i
det opadvendte Udtryk, der dog hos ham har noget mørkt og
„maanekoldt", som om det egentlig ikke kom hans personlige
Følelse ved, men kun blev taget med, fordi det nu allerede var
blevet kunstnerisk Skik at lade Maria se opad ved denne Lejlighed.
*) Crowe & Cavalcaselle, Geschichte der ital. Malerei, IV, II, p. 563.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
