Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Udtryks Historie.
697*
det 13. og 14. Aarhundrede er Holdningen endnu arkaisk stiv;
senere, under Realismens Udvikling, omtrent fra Aar 1400 at
regne, bliver den, især i Enkelthederne, mere studeret efter
Naturen. Men der viser sig i de nordligere Lande ikke mindste
Tilbøjelighed til at gennemføre det opadvendte Udtryk i Stillingen:
uagtet dette dog skulde synes at være en nødvendig Konsekvens
af selve Tanken i Æmnet, saa drager den nordiske Kunst ikke
denne Konsekvens. Som Eksempler blandt mange skal jeg
nævne et Par Værker, der er udførte, medens den gotiske Stil
endnu stod ved Magt i hele det nordligere Europa, men som dog
-er samtidige med den høje Renaissance i Italien: først det
fortrinlige udskaarne Alterskab i „Briefkapelle" i Mariekirken i
Lübeck, der bærer Aarstallet 1518 — samme Aar da Tizians
Assunta blev malet! — dernæst Jean Trupins berømte udskaarne
Egetræs-Korstole i Katedralen i Amiens (udførte mellem 1508
og 1522): begge Steder er den himmelfarende Maria fremstillet i
forholdsvis lille Figur blandt mangfoldige andre — den nordiske
Kunst opererer jo i det hele gerne med mange og smaa Figurer,
medens den italienske har Forkærlighed for den enkelte, store —;
hun bæres paa gammeldags Vis opad af Engle, ganske passivt,
folder — det vil sige: sammenlægger — Hænderne foran Brystet
og holder Ansigtet lige frem, ikke det mindste løftet, Blikket
snarere nedslaaet. Her ser man maaske allertydeligst, hvad der
for Resten bekræftes paa hundrede andre Maader, hvor lidet den
nordiske Kunst formaaede ved egne Kræfter at finde Udtrykket
for, hvad man kan kalde den magnetiske Tiltrækning af en
Skikkelse til en anden Skikkelse eller Magt. Nordeuropæernes —
navnlig Germanernes — Legemer kommer vel i Virkeligheden noget
mindre i Bevægelse ved en saadan Tiltrækning end Italienernes,
og den nordiske Kunst har mindre Øje derfor. Og det var
sandsynligvis aldrig blevet anderledes, hvis ikke den ny Berøring
med Italiens Kunst havde lukket Nordboernes Øje op for,
hvorledes Mennesker bevæger sig under Paavirkning af et mægtigt
aandeligt Indtryk.
Saa kommer den italienske Indflydelse, som man i de
nordiske Lande benævner Renaissancen. Som Eksempel paa en
af de ældste Fremstillinger af Marias Himmelfart af nordisk
Renaissancekunst ’vil jeg nævne et lille Marmor-Relief, der fra en
fransk Kirke er kommet til Louvre-Museet, hvor det henføres til
Tilskueren. 1896. 4$
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
