Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Udtryks Historie.
701*
hundrede, var det ikke Skik at fremstille hverken den
Korsfæstede eller den smertefulde Maria paa denne Maade. I Billeder
af den Slags Æmner blev Rubens’s Elev van Dyck en
overordentlig Mester. Han havde ikke saa meget Blod som Rubens,
men kildnere Nerver, og hans paa én Gang dybe og bløde og
indsmigrende Følelse tilfredsstillede hans Tidsalder maaske fremfor
nogen andens og har bidraget meget til at give den dens Præg.
Derom kan man ogsaa overbevise sig ved flere Billeder i Galleriet
i Antverpen, hvor vi standsede sidst i Anledning af Rubens’s
Maleri, især ved den store Gravlægning, som van Dyck malede til
Højalteret i Beguinerkirken i Antverpen. Maria har her
Karakteren af en ædel og fornem Lady af nordisk Byrd: hun vender
Ansigtet med de skarpt skaarne og fine Træk op imod Himlen
og gør med venstre Haand en Bevægelse, som om hun viste
Gud deroppe hans martrede og døde Søn. Og fra de
dybtliggende, forgrædte Øjne sender hun et langt Blik derop, et Blik
som en sølvhvid, bævende Maanestraale, saa sværmerisk i sin
Følelse og Tro, at det synes, som om Aanden havde løsnet sig
fra Legemet og tog sin egen Flugt mod det høje. Det er skønt
og sublimt; men det er i høj Grad, hvad man kalder overspændt.
Buen er ved at briste; men da slappes den ogsaa. Derefter, i
Aarhundredets senere Del, bliver Religionen overvættes kælen og
følsom: man bader sig i søde og salige Sværmerier og Længsler
efter en fuldkommen Hensynken i Guds Væsen.
De nordlige Nederlande, Holland, havde som bekendt
antaget den reformerte Tro og derved i mange væsentlige
Henseender brudt med Kunstens gamle Traditioner. I deres Kunst
bar ogsaa den borgerlige Side Overvægten; der er mindre Plads
for kirkelige eller rettere: bibelske Æmner, hvorfor ogsaa denne
Slags Udtryk forekommer sjældnere. Dog sætter ogsaa her det
17de Aarhundredes almindelige Aandsretning mange Spor. Blandt
Rembrandts Kompositioner er der vel her nærmest Opfordring
til at minde om hans Kristi Himmelfart i Pinakoteket i München
(henhørende til den Række temmelig smaa Malerier over Æmner
af det ny Testamente, som Kunstneren malede 1633 for Prins
Frederik Hendrik af Oranien). Denne himmelfarende Kristus,
som staar paa en Sky, vilde i Henseende til Holdning og
Bevægelse noget nær kunne beskrives med de samme Ord som
Tizians Assuntafigur i Venedig: Ligheden er paafaldende nok til
at fremkalde en Formodning om, at Rembrandt ad en eller anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
