Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Udtryks Historie. 704*
er de vindskibelige Synderes, som i vore Dage pynter saavel
Chokoladepapirer som Svovlstikke- og Cigaret-Æsker med
Glansbilleder af kvindelige Skønheder, der ogsaa gerne vender Øjnene
mod Himlen; thi dette Træk er nu sunket ned til at være en
billig Ingrediens — en Slags Sukker eller Chokolade — i kvindelig
Tillokkelse. Dog er denne Art af Udtryk heller ikke udgaaet af
den bedre Kunst i vor Tid — der vilde være en Mængde at
nævne, hvis man samlede al Ting sammen. Hvor meget nu
enkelte af os end kan have haft Lejlighed til at se af nyere
Kunst, saa er der ingen, som kender den mere end i Udtog. Men
jeg frygter alligevel ikke for at tage fejl, naar jeg paastaar, at
der i de sidste 200 Aar ikke er fremstillet noget opad vendt
Udtryk, som paa nogen Maade kan maale sig med de ypperste af
de gamle, Tizians Assunta, Rafaels Cæcilie, Rubens’s og van Dycks
Mater dolorosa — for kun at nævne de allerypperste. Naar
man finder, at Murillos Madonna minder om et Glansbillede —
hvad skal man saa sige om Pierre Prudhons Marias
Himmelfart (ligeledes i Louvre) — og Prudhon hører dog i Sandhed til
de betydeligste, de genialeste Malere fra de sidste 200 Aar.
Nej, Kunsthistorien vidner klart nok om, at dette Udtryk
har haft sin Tid, og de henrundne Tider kommer ikke tilbage.
Men Sagen er jo ogsaa, at der i det himmelvendte Udtryk
altid er en Ingrediens af noget mytologisk, hvad enten det
træffes paa hedensk eller paa kristelig Grund/ eftersom det beror
paa en Forestilling om, at Guddommen eller Fuldkommenheden
eller Saligheden findes oventil, i Ordets rent fysiske Betydning.
Der kan nu ikke tvivles om, at denne Forestilling er meget
indgroet i Menneskeslægten, hvilket vel ogsaa har sine gode
psykologiske Grunde. Der kan derfor heller ikke tvivles om, at den
altid vil udøve en overordentlig Magt over Sindet, og at derfor
den gamle Kunst, der har bygget paa den, ikke vil blive forældet.
Men ikke des mindre er denne Forestilling ikke rent religiøs, men
delvis mytologisk. Og derfor er det himmelvendte Udtryk heller
ikke saa meget et Udtryk for Religion som for, hvad man kan
kalde Menneskehedens utaalmodige Idealisme. Der gives en ideal
Trang, som taalmodig stræber frem ad den lange, lange Vej,
som med Sved og Møje hugger sig gennem Tjørnekrat, i Haab
og Tro paa, at alt efterhaanden skal blive bedre og lysere. Det
er Virkelighedens, Arbejdets, Tidens, Viljens Idealisme. Men
Billedkunsten, som ser alt i Momentet, er den rette Tolk for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
