719 (Tilskueren / Aarg. 12 (1895))

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - J. O. Böving Petersen: En brasiliansk Kaffeplantage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En brasiliansk Kaffeplantage. 125

125

Pleje sørges der, idet der ofte findes en Skole for Negrenes Børn
og undertiden et lille Kapel. Og endelig er der, som noget af
det mest karakteristiske, de lange, kasernelignende Bygninger,
hvis mørke, jordstampede Smaarum indtil Frigørelsesaaret 1888
beboedes af Slaver, og hvori nu de Arbejdere sover, der ikke er
Kolonister, d. v. s. ikke har Hus og et Stykke Land at dyrke men
faar Kosten i Folkekøkkenet.

De Mure eller høje Palissader, der omgiver Kaffeplantagerne
og tillige ofte Slavehusene, giver Fazendaerne et vist
fæstnings-agtigt Ydre; og ikke uden Grund bærer de undertiden Fornavnet
fortaleza, Fort. Paa nogle Fazendaer omslutter Bygningerne som
en sammenhængende Ramme Kaffetørringspladsernes store
Firkant, hvortil kun en enkelt Port af svært, haardt Urskovstømmer
giver Adgang. Efter at denne er lukket ved Mørkets Frembrud,
Nøglen givet til Fazendeiroen, og tykke Skodder satte for alle
Vinduer, danner en saadan Fazenda i Virkeligheden en lille,
vanskelig tilgængelig Fæstning. Er den tilmed beliggende ved Bredden
af en Flod, og Broen over denne trækkes op om Aftenen eller

paa anden Maade afspærres, bliver Indtrykket ganske middelalderligt
* *

Vi skal nu se, hvorledes selve Plantagen opstaar.

De ny Kaffeplantninger anlægges næsten altid, hvor der
vokser Skov, hvor Jorden altsaa er ganske udyrket eller i hvert
Fald ikke er dyrket i en Aarrække. Det er saaledes den
frugtbareste Jord, der udvælges. Er det til Opdyrkning bestemte
Stykke Skov valgt, udsender Fazendeiroen under Ledelse af en
Opsynsmand en Arbejderafdeling paa 20—30 Mand for at rydde.
Rydningen foregaar sædvanlig ved Begyndelsen af Tørtiden, i
Maj Maaned, og indledes med, at Underskoven omhugges, og det
Net af Lianer, der sammenfiltrer Træerne og hindrer al fri
Passage, overskæres med et skarpt, krumt Jærn, der sidder paa en
lang Stav og svinges som en Økse; egentlig et gammelt afrikansk
Vaaben, medbragt af Negerslaverne. Er man færdig med at
omhugge Underskov og Lianer, saa at de store Stammer staar frit
isolerede, begynder man at hugge løs paa disse — dog ikke nede
ved Jorden men, af Mageligheds Hensyn, omtrent i Højde med
Bæltestedet. Ogsaa dette brydsomme Arbejde udføres med
nysnævnte Økse; og den Behændighed og Kraft, hvormed den brasi-

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tilskueren/1895/0725.html

		Tilskueren / Aarg. 12 (1895) / 719 (1884-1939) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|