Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - J. O. Böving Petersen: En brasiliansk Kaffeplantage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
732
En brasiliansk Kaffeplantage. 732
to særlig betydelige „ Kaffezoner", hvoraf den ene har Rio, den
anden Sao Paulo og Santos til Udførselscentrum. Rio-Zonen er
den ældste, men tillige den, i hvilken Kaffekulturen maaske
allerede har kulmineret, — i hvert Tilfælde paa den hidtil drevne
Maade. Sao Paulo-Zonen har de store Muligheder for sig,, idet
største Delen af denne Ståt, der har en Udstrækning som Østerrigs,
og hvis „røde Jord* hører til Brasiliens frugtbareste, endnu er
skovbevokset og ganske udyrket, — til Dels endnu fuldstændig
ukendt, kun af Indianere beboet Land. Ikke uden Grund er
Fa-zendeiroerne i Rio jaloux paa deres Kollegaer i Sao Paulo, — selv
om de nødig lader sig mærke dermed! I øvrigt er Dyrkningsmaaden
væsentlig den samme i begge Zoner.
Trods Slaveriets Ophævelse er Brasiliens Kaffeavl, hvis
Udvikling er enestaaende i Jordens Produktionsstatistik, bestandig
i rivende Fremgang; — den er i de sidste 25 Aar bleven fordoblet
omtrent fire Gange. Særlig i Sao Paulo, hvor den italienske
Indvandring er saa stærk, har den antaget kæmpemæssige
Dimensioner. Der findes her Fazendaer, som ejer over seks
Millioner Kaffetræer og giver 4000 Italienere Beskæftigelse som
lønnede Kolonister. Mangen en Station er her anlagt blot for at
betjene en enkelt Fazenda; og hele det rige Banenæt, Brasiliens
rigeste, der fra Santos forgrener sig dybt ind i Landets Indre hen
imod de ukendte Indianerterritorier omkring Par anafloden, «er at
betragte som et stort Aaresystem, konstrueret med Kaffeeksporten
for Øje.
For Brasiliens Udvikling paa andre Produktionsomraader
og paa det industrielle Felt er der naturligvis en Fare ved denne
saa ensidige Koncentrering af alle Interesser. Og er Kaffekulturen
end Brasiliens største øjeblikkelige Rigdomskilde, saa er den paa
den anden Side ogsaa den Kultur, der svækker Jorden mest, —
særlig saa længe „det store Landbrugs" hidtil gængse Rovdrift
ikke er bleven afløst af „det lille Landbrugs« mere økonomiske,
paa Gødningsanvendelse og alsidig Udnytten af Jorden baserede
Agerdyrkning. Der hæver sig da ogsaa allerede blandt
Brasilianerne flere og flere Stemmer, som opponerer mod Kaffens despotiske
Enevælde.
J. O. Böving-Petersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
