Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Besthorn: Napoleon III’s Triplealliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
744
Napoleon III’s Triplealliance. 744
Deres (Gramonts) eget Forslag: Neutralitet, Rustning, Mægling,
til sidst Krigserklæring", og Gramont maatte have saa meget
mere Grund til at acceptere denne Fortolkning, fordi de franske
militære Sagkyndige erklærede, at den østerrigske Hær først efter
seks Ugers Forløb kunde rykke i Marken.
Der ligger i Virkeligheden en let kendelig Tendens til Grund
for den tyske Historikers Fremstilling af Forhandlingerne om den
napoleonske Triplealliance. Sybel, hvem Wilhelm II paa Grund
af hans Forherligelse af Jærnkansleren nægtede Verdun-Præmien,
vil forsvare Bismarck mod den Bebrejdelse, at han i 1870 spillede
Hazard, og at han kun kunde takke Beusts og Victor Emanuels
Blindhed og Vaklen for sit Held. For at forherlige sin Helt tager
Sybel i sin Fremstilling af Gramonts Forhandlinger med Beust
endog sin Tilflugt til Skældsord. Fuldstændig meningsløs og
fuldstændig selvmodsigende er Sybels Forsøg i Afhandlingen i
„Die Zukunft" paa at bevise, at Pichereaus Paastand om, „at Kong
Victor Emanuel om ikke ved en formelt beseglet Traktat, saa
dog ved Breve og Løfter, ved Ære og Troskab var forpligtet til
at yde Frankrig Vaabenhjælp," beror „paa fri Opfindelse af
Hertugen af Gramonts yderst frugtbare Fantasi." Sybels Paastand
staar i direkte Modstrid med hans egen Erklæring om, at Victor
Emanuel var „stets rauflustig" („Zukunft" p. 11), og at „Kongen
var ivrig for Krigsforbundet med Frankrig" („Zukunft" p. 13).
Paastanden modbevises ogsaa direkte af Victor Emanuels egne
Breve.
Det virkelige Forhold var, at Kong Victor Emanuel ikke
alene var rede til at opfylde sin Taknemmelighedspligt mod Kejser
Napoleon og mod Frankrig, men at han (Sybel, „Die Begründung
etc.", p. 392) „var Fyr og Flamme for Forbundet med Frankrig
og for Deltagelse i Krigen, hvor han ved glimrende Bedrifter
haabede at tilkæmpe sig herlig Løn af sin kejserlige Ven". Men
Kongens Begejstring stødte paa kold Modstand hos hans
Ministerium, der ikke mere lededes af General Menabrea, som delte sin
Konges Anskuelser, men af Lanza, der vel var en Ven af Frankrig,
men ligesom Beust vilde afvente Begivenhedernes Gang, og som
paavirkedes stærkt af Finansminister Sella, der nærede stor
Forkærlighed for Tyskland og „med Afsky" afviste Tanken om et
Angreb paa Italiens Forbundsfælle fra 1866.
Krigen kom Victor Emanuel ganske uventet; han var paa
Jagt, da Frankrig udstedte sin Krigserklæring. Ministeriet be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
