- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
747

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Besthorn: Napoleon III’s Triplealliance

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Napoleon III’s Triplealliance.

747

vilde foreløbig fuldføre deres Rustninger til Sikring af deres
Neutralitet, undgaa enhver ensidig Optræden og stedse træffe Aftale
om fælles Skridt, hvad enten det var til Mægling eller til
Kamp". Pichereau erklærer, at Traktaten ifølge Meddelelse til
ham fra Hertugen af Gramont indeholder fire Kapitler, i hvilke
„Kejseren af Østerrig og Kongen af Italien forpligtede sig til
at sætte deres Stridskræfter til Lands og til Vands paa en
væbnet Neutralitets-Fod, hvilken Neutralitet var bestemt
til at gaa over til effektiv Kooperation til Fordel for
Frankrig."

Sybel indrømmer („Die Begründung", pag. 399), at Victor
Emanuel „med Glæde gav sit Samtykke til dette Udkast, der, som
han haabede, atter skulde bane ham Vejen til
Krigsfor-bundet". Hertugen af Gramonts Analyse af Traktaten er vel
saaledes rigtig. Der foreligger da ogsaa et direkte Vidnesbyrd, —
som Sybel ikke synes at have bemærket — om, at Grev Vimercati,
der var nøje indviet i disse Underhandlinger, endnu i Begyndelsen
af August ansaa det for givet, at Italienerne vilde kæmpe ved
Franskmændenes Side mod Tyskerne. I Januar 1894 gjengav
Alfred Darimont i Le Figaro nogle Meddelser, han havde faaet
af General Lewal. Det meddeltes deri, at Lewal en Dag havde
mødt den italienske Militærattaché, Grev Vimercati i Metz og
rettet følgende Spørgsmaal til ham: „Vil De overvære vort Felttog
som Militærattaché?" „Nej", svarede Greven, „jeg er for en Tid
bleven Diplomat. De ved, at vi er med Dem. Kong Victor
Emanuel forbereder sig til at sende Dem 40,000 Mand,
men man maa give ham Tid at samle dem".

De 40,000 kom imidlertid lige saa lidt i 1870, som de
22,000 kom i 1864. Vimercati var, som han selv sagde, for en
Tid bleven Diplomat. Han var netop kommen til Metz for at
forelægge Kejser Napoleon Traktaten af 26de Juli. Napoleon
protesterede, trods Prins Jéröme Napoleons Fonnaninger, mod den
østerrigsk-italienske Traktat dels paa Grund af, at Beust havde
indsat et Løfte om, at Østerrig vilde søge at skaffe Italien „bedre
Betingelser med Hensyn til Rom", dels fordi han ønskede fastsat
en bestemt Tid for Østerrigs og Italiens „effektive Kooperation".
Vimercati forlod Metz med uforrettet Sag. Den 5te August kom
han til Florens. Den 6te om Aftenen modtog Kong Victor Emanuel,
under en Teaterforestilling, som han overværede med Grevinde
Mirafiore, en Depeche, der gav ham Meddelelse om Slagene ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free