Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - H. Kaarsberg: Sidse Peer Grovsmeds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
774
Sidse Peer Grovsmeds. 774
godt nok ud, saa gammel han var, i den lange sorte og med den
store, runde Krave om Halsen og alt dette hvide Haar i Nakken.
Nu stod han stille og talte med en af Kvinderne .... Det var
Sidse! — Jøsses Kors! — Naa da, til Helvede!" —
Og han rynkede Brynene og greb Gaflen ined fuld Haand
og langede ud og jog den tværs gennem Lammehovedet, saa den
skurede mod Tallerkenen.
Peer spiste med Appetit. Kirsten bød og skænkede saa
flittigt. Hun var mild og venlig mod Børnene, forekommende
mod Fødselsdagsbarnet. Og mens Solen skinnede kækt ind
i Stuen, og Kanariefuglen sang og Gyldenlakken duftede og
Moppen for lystig omkring paa Gulv og Bænk mellem de glade
Børn, svandt Bordets Herligheder som Dug for Solen.
Saa sagde Peer: „Tak for Mad, Ki’sten." — „Velbekomme
Spisen, Peer," svarede hun. — Og saa tog han sin Hue og gik
en Vending udenfor.
Da han en Time efter kom ind igen, var Kirsten alene i
Stuen. Hun havde sat alt til Side. Selv stod hun rejseklædt
midt paa Gulvet, og ved Siden af hende den lille Trækasse med
Hængelaas, Kassen, som havde indesluttet alle hendes jordiske
Ejendele, den Gang hun kom og flyttede sammen med Peer.
Peer studsede.
„Men, — hvad er det! Hvor skal du hen, Kirsten?"
Kirsten svarede ikke straks. Hun stod og arbejdede bleg
og nervøs paa at faa Fingrene ind i de sorte, strikkede Vanter.
Peer stirrede paa hende. Han syntes, hendes Næse blev spidsere
og spidsere.
„Hvad skal det betyde, Kirsten! — Hvad skal Kassen der
— og det hele?"
„Jeg mener, det er Skiftedag i Dag," svarede hun endelig
med sikker Røst og løftede Ansigtet imod ham.
„Og — hvad saa?"
„Ja, saa ta’r jeg mit Tøj og gaar. Du har jo sagt mig
op i Tide. Du vilde af med mig, og du bad mig gaa. Du var
ked af mig; og — det kan gerne være, at du havde Grund til
at være det. Før vilde jeg ikke gaa, men nu skal jeg flytte mig,
Peer. Jeg mente det ikke saa ondt med dig, som du troede. Jeg
skal ikke staa dig i Vejen længere. Nu har jeg sat Huset i Orden,
— og det er Skiftedag, — og din Geborsdag, da jeg gerne vil
gøre dig en Tjeneste, — og — det er Skiftedag, — den Dag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
