- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
784

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Alfred Bramsen: Spiritisme og andet Selvbedrag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

782

Spiritisme og andet Selvbedrag. 784

haabentlig sejre, men for Tiden hævder Selvbedrag, Usandhed og
Overtro unægtelig deres Overlegenhed.

Latterliggørelse, der møder Spiritismen paa dens eget Felt,
Følelsernes, har derimod vist sig adskilligt virksommere. Derfor
har den lange Række Demaskeringer af Medier været effektiv,
skønt de jo logisk ingenlunde kan fælde Spiritismens abstrakte
Paastande. Dr. Lehmann fortæller, at Spiritisten Aksakow — som
er en af de forstandigste — efter at Buguet af Domstolen var
bleven stemplet som en simpel Bedrager, mente, at der dog maaske
blandt B.s mange tusende falske Aandebilleder kan have været
nogle ægte. Muligt er det jo ganske vist!

De ufrivillige Bevægelser, de hypnotiske og tranceagtige
Tilstande, og Udsagn af Øjenvidner i Tusendtal — disse er
Spiritismens Forudsætninger, og kun de ganske faa, der som Dr. Lehmann
fuldt ud magter disse tre Kundskabsgrene, har dermed Nøglen, ikke
blot til Spiritismen men ogsaa til næsten alle de store Selvbedrag,
Historien beretter om. Dersom de blev universelt forstaaede, som
de nu forstaas af psykologiske Specialister, vilde der, ja kunde
der ikke eksistere en eneste Spiritist, thi alle vilde da vide, at
Aanderne kun bor i Hjernens Celler — at det ikke er i vore
Boliger, men i vore Hjerner, at det spøger. Hjernen er bleven
overvurderet; det, der nu trænges til, er Paavisningen af dens
Begrænsning og af, hvor svagt et Organ den i Grunden er.

I sine roligste, sundeste Øjeblikke er Mennesket et Bundt
af Refleks-Handlinger; det, Viljen er Herre over, det villede,
forsætlige, er en ganske minimal Brøkdel af det hele. I Hjernen
kommer og gaar Tankerne mere, som de selv vil, end som vi vil,
Sjælen er aldrig helt i Ro og lige saa lidt helt under Kontrol. I
Samklang med ydre og indre Paavirkning arbejder Hjernen
uophørligt, og til Tankerne svarer Muskel-Sammentrækninger og
Muskel-Slappelser. At tænke er at bevæge sig. Langtfra altid, ja næppe
engang som Regel, er vi vore Tanker eller de tilsvarende legemlige
Bevægelser bevidste, og hyppigt er det kun ved Hjælp af
sagkyndig Undersøgelse, at disse kan opdages. Selv kan vi
allerdaar-ligst analysere vore egne Funktioners Virksomhed.

I Trance-Tilstand fungerer det bevidste og det ubevidste
Liv sideordnet og uafhængigt af hinanden. Viljen
remplaceres af en Række mentale Udslag og Muskelbevægelser, der
er lige saa automatiske som Hjerteslaget; Øjet ser, hvad det spejder
efter, Øret hører, hvad det ønsker, eller hvad det frygter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free