Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Alfred Bramsen: Spiritisme og andet Selvbedrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
782
Spiritisme og andet Selvbedrag. 792
Forgodtbefindende og overbevise den om, at den ser, hvad den
slet ikke har for Øje.
Det er altsaa omtrent som i en af de sædvanlige »Seancer0,
dog med den Forskel, at han udøvede sin Magt over Elitemennesker,
der tilmed var paa deres Post imod Bedrag af enhver Art. Hvor
let maa det saa ikke være for visse Folk under visse Forhold at
illusionere den store Hob?
Den Slutning kan uddrages af ovenstaaende, at Mennesker
i Klump altid intellektuelt er underlegne dem, der staar alene
— for saa vidt har Henrik Ibsen fuldkommen Ret. Hvor det
derimod gælder Følelseslivet og de Handlinger, der er Udslag deraf,
kan det kollektive Resultat deraf blive bedre eller værre — alt
efter Omstændighederne. Thi det afhænger jo af, hvilken Kurs
Hobens Indskydelse tager. Dette er ikke blevet tilstrækkeligt
forstaaet. Hoben er sikkert ofte forbrydersk sindet, men maaske
lige saa hyppigt uselvisk, ja heroisk i sin Optræden. Korsfarerne
eller Franskmændene i 1793, der slet bevæbnede og nødlidende
gik i Døden, begejstrede eller hypnotiserede — ganske som man
vil — for en Tro eller en Idé, er et Par Eksempler blandt mange.
Det er ubevidst Heroisme, men den sætter dybe Mærker i
Menneskeslægtens Historie, og den, der stoler paa den ræsonnerende Heroisme,
kommer vist til at vente længe.
Blandt de mange Problemer, Spiritismen bringer under Debat,
er Selvbedragenes Forhold til Sociologien, deres Andel i Naturens
sammensatte Husholdning, ikke det mindst tiltrækkende. At Troen
paa det, der ikke kan paavises — Spencers „unknowable* —,
Religionen, er og bliver en Nødvendighed for Menneskene, synes
uomtvisteligt. Og at Troen paa det paavisligt falske — Overtro —
er noget nær lige saa uundværlig som almindelig udbredt, er der
meget, der taler for. Det vilde derfor være lovlig sangvinsk at
haabe paa, at det paavisligt sande, o: Videnskabens Omraade, i
en overskuelig Fremtid skulde kunne udstrækkes, saa at alle dér
kunde hente Trøst og Husvalelse.
Men gaar vi ud fra, at Samfundene bestandig maa have
et eller andet Selvbedrag, bliver Spørgsmaalet: hvad vil det næste
blive? Hvor skal vi søge den Luftspejling, som skal lokke vore
Børn og Børnebørn ? Oraklet maatte vige for Astrologen, Astrologen
for Alkemisten, Alkemisten for Heksen, Heksen for Magnetisøren,
Magnetisøren for Glairvoyanten og denne for Mediet; til hvem
kommer nu Turen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
