- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
796

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - P. Munch: Kristian VIII og Nordslesvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79G

Kristian VIII og Nordslesvig. 202

orienterende Bemærkninger og enkelte Betragtninger, som
gennemgaaende synes lidt mere maadeholdne end Foredraget. Han har
fremlagt Sagens Akter og lader nu Læseren selv dømme.

Der er al Grund til at være ham taknemmelig for denne
Fremgangsmaade, men den vil næppe bringe ham den ventede
Tilslutning. For de fleste Læsere vil der vistnok ud af disse
Aktstykker forme sig et Billede af Kong Kristian ikke saa meget
forskelligt fra det, man havde før. Der ændres hist og her en
Enkelthed i det, men ingen af disse Enkeltheder er af saa
gennemgribende Betydning, at det kan begrunde en ny Helhedsopfattelse.
Begivenhedernes Række staar i det hele urokket, og man vil
derfor snart forstaa, at den ny Vurdering ikke nær saa meget
hviler paa ny positiv Viden som paa et andet Udgangspunkt for
Bedømmelsen. Det er Forfatterens almindelige Tro paa den
langsomme Udviklings Ret, der nu skaffer Kristian VIII og hans
Regering hans Sympati.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om Kongens Evner og
Karakter, har A.D.Jørgensen ikke nøjedes med en almindelig
Udtalelse om, at Kongen var „en i højeste Grad intelligent Mand*.
I sin Skildring af Forhandlingerne 1846 om det aabne Brev har
han nærmere formuleret sin Opfattelse saaledes: „Det er et
Vidnesbyrd om den overlegne Personlighed, den Styrke i
Overbevisningen og den uimodstaaelige Veltalenhed, Kongen raadede over,
at han trængte igennem i denne Sag uden at behøve at forandre
sit Ministeriums Sammensætning, Hertugen udtalte da ogsaa i sit
senere forbitrede Stridsskrift mod ham og hans Politik, at han
havde været i Besiddelse af en dæmonisk Magt over udmærkede
Mænd, saa de bøjede sig for hans Vilje uden at kunne hævde
deres egen Overbevisning."

Vi har her et af de klaroste Udtryk for den Overbevisning
om Kongens overlegne Intelligens og sikre Vilje, som ligger til
Grund for hele A. D. Jørgensens Betragtning, men det er vanskeligt
at finde Beviset for dens Berettigelse i de nysnævnte Forhandlinger.
De Oplysninger, som foreligger om disse, er dels noget usikre, dels
lidet fuldstændige; det havde været interessant, om Forfatteren
udførlig havde meddelt os, hvad Kongens Papirer siger herom.
Da han ikke har gjort det, maa vi i Mangel heraf nøjes med,
hvad der ellers staar uanfægtet og uimodsagt. Det vides da, at
Uenigheden i Statsraadet ikke gjaldt Indholdet af det aabne Brev,
men kun Betimeligheden af dets Offentliggørelse, det vides, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free