Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - P. Munch: Kristian VIII og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
802
Kristian VIII og Nordslesvig. 802
Kongens Maal var: Balance mellem Dansk og Tysk i
Sønderjylland for Retfærdighedens og Monarkiets Skyld. A. D. Jørgensen
synes, at hans Arbejde for dette Maal er „helstøbt og velbegrundet,
udført med Kraft, gennemført med Fasthed*; jeg formaar ikke at bøje
mig for Forfatterens Autoritet og følge ham i denne Vurdering.
Det er lidet sandsynligt, at Kongen tiltraadte Regeringen
med klar Bevidsthed om, hvad han overhovedet vilde.
Herimod taler Adlers Ord til Heiberg den 2. Dcbr. 1839, der hos
Fru Heiberg anføres saaledes: „Ja dør Kongen i Dag, saa skal
Fanden tage mig, om min Prins eller jeg er forberedte paa det
mindste"Det stemmer ganske med hans Udtalelser Dagen efter
til H.N.Clausen2). Mulig er der heri en Overdrivelse, men det
tyder dog ikke paa, at Kongen og hans Ven har følt sig
Situationen ganske voksne.
A. D. Jørgensen vil svare med at pege paa Reskriptet
af 1840, hvorved Dansk blev Rets- og Regeringssprog, hvor det
var Kirke- og Skolesprog. Dette er for ham: „det afgørende
Hovedslag imod Tyskhedens Herredømme i Nordslesvig, som er det
store Vendepunkt i Landets nationale Historie, Udgangspunktet for
hele den senere første Kamp ... Det var et Brud med Aarhundreder
Politik i Sønderjylland, Udgangspunktet for en fuldstændig
Opgørelse mellem Dansk og Tysk, der maatte føre til Sprogenes
Ligeberettigelse i alle Forhold*8). In^en vil nægte, at dette
Reskripts Betydning var stor, og at Kongen selv har Æren for,
at det gennemførtes saa hurtig og i saa stort Omfang, men
derfra til at gøre det til en epokegørende Begivenhed i dansk
Historie er dog et Spring, som man ikke gør saa let. Der skete
ved det intet nyt og uhørt. Endnu til det 18de Aarhundredes
Midte havde jo Dansk holdt sig nogenlunde uanfægtet som
Rets-sprog i Nordslesvig; først 1833, syv Aar før Sprogreskriptet,
forsvandt det fra de sidste Herreder; det var altsaa, som Allen har
sagt, „en forholdsvis ny Uret, der afskaffedes*4). Tanken var
heller ingenlunde ny; allerede 1810 havde man haft Planer om
at gaa langt videre; og endelig maa det vel huskes, at dette
Reskript ikke fremgik af Kongens Initiativ; Sagen var før Frederik Vis
x) Fru Heiberg: Et Liv genoplevet i Erindringen I S.406.
Ä) H. N Clausen- Af mit Livs og min Tids Historie IS.222.
8) Sønderjydske Aarbøger 1894. 4. Hæfte S. 250 og 255.
*) Allen: Det danske Sprog i Slesvig II S. 246.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
