Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - P. Munch: Kristian VIII og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian VIII og Nordslesvig. 211
slette Mennesker, der mere end andre vilde forholde deres
Medborgere en naturlig Reta og „begge de nationale Strømninger
voksede op samtidig og havde begge saa vel en historisk som err
folkelig Rettf. Det er paa Tide, at vi her hjemme kommer til
Forstaaelse af denne i Virkeligheden saa simple og selvindlysende
Sandhed.
Alligevel synes A. D. Jørgensen at reducere den
augustenborgske Indflydelse paa Kongen for meget. Lidet overbevisende
er hans Fremstilling af Ministerskiftet i 1842 og hans Forsøg paa
at bortforklare dets Betydning. Hans Mening er omtrent denne r
Kongens Hovedmaal var at faa yngre Ministre; Prins Frederik
af Noers Udnævnelse til Statholder skyldtes ikke Ønsket om en
Tilnærmelse til Augustenborgerne, men var et Forsøg paa at
skille Brødrene; O. Moltkes og Krabbes Afgang havde væsentlig
andre Grunde.
Det forelagte og det foreliggende Materiale er imidlertid
paa intet af disse Punkter tilstrækkeligt til at naa sikre Resultater,
og med Henblik paa Kongens Karakter, er det vistnok rimeligt
at lægge Hovedvægten paa andre Momenter og søge en
Hovedgrund i hans sædvanlige Ønske om, at naar der var sket noget
„ostensibelt" i den ene Retning, skulde der ogsaa ske noget r
den anden1); Tyskerne var forbitrede over Sprogreskriptet, altsaa
maatte deres Vrede dæmpes.
Det er muligt, at det hele Ministerskifte oprindelig har haft
en noget tilfældig Karakter, men intet tyder paa, at Ønsket om
at faa yngre Ministre har været saa særlig afgørende, og i hvert
Fald kan det jo ikke have bestemt de ny Udnævnelsers Karakter.
At Maalet var at skille Augustenborgerne, føres der heller intet Bevis
for. Der er tværtimod Grund til at formode, at Kongen ved
denne Tid har haft Planer om en Udsoning med begge
Augustenborgerne ved en Affindeise med deres Arvekrav. Det var jo i
Juli 1842 kort efter Ministerskiftet, at han foreslog Hertugen dette.
A. D. Jørgensen anfører Kongens Referat af den paagældende
Samtale. Her fremstilles det, som om det var Hertugen, der søgte
Kongen for at undskylde sig, og at Arvesagen da halvt tilfældig
kom frem, men Slutningsordene: „Vi skiltes som Venner, men
denne Samtale har ikke bragt Sagen, Forstaaelsen om Sukces-
l) Se Sønderjydske Aarboger 1895. 1— 2. Hæfte S. 167.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
