Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Antonius* Fiskeprædiken. 234
til over denne Grænsemur,
der rejste sig af dyb Azur
med kridhvid Tind, i mægtigt Sæt
de foer en efter anden, ret
som naar ved Væddeløb den sidste
Forhindring tages med „Halløj" —
saa ivrig de mod Maalet fløj
for ej det mindste Kny at miste.
Thi skønt det ellers er Musiken,
de kloge Dyr forstaar sig paa,
saa vilde de dog ej forsmaa
at nyde ogsaa Retoriken,
der ikke havde produceret —
saa vidt vi ved — sig paa en Strand
fra den Dag af i Grækenland,
da Demosthénes promovered
med Sten i Mund (som Morgenstund
har Guld) med Havet og med Blæsten
til Opponenter. — Mon der var
i Vente fler? det syntes næsten;
thi langsmed Horisontens Kres
der steg i Vejret vel en Snes
om ikke flere Springvandspar
og syntes langsomt frem at glide,
lysende klart, krystalne hvide,
mod Himlens violette Dunst.
Vist ingen hydroteknisk Mester
fremtrylled ved en Kejsers Fester
saa glimrende Fontænekunst.
Det var det store Havdybs Hvaler,
den vaade Verdens Elefanter
(som Hajen er dens Tigerkat
fra Tangens slimede Junglekrat) —
de kom nu der fra alle Kanter,
skumpiskende med deres Haler
det stride Vand af fulde Kræfter
utvivlsomt helt forslugne efter
lig deres Stammefader, der
i Jonas’ Bog optegnet er,
at gaa med en Profet i Mave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
