Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Antonius* Fiskeprædiken. 236
af sit antike Ry helt vigtig.
Sankt Peders-Fisken havde rigtig
et Mærke af Apostlens Finger,
hvad Helgenen betragted meget
andægtig. — Som paa spændte Vinger
svævede „Ørnen"; gennemsigtig,
tynd som Papir Glasfisken leged
paa Overfladen, sårt og mat;
favndybt i den lasurblaa Nat
nedsænkt Sømaanens Skive aanded
sit milde Fosfor-Lys; Sølvbaandet,
changerende i Bronceskær,
vimplede sagte hist, og der
den rosenrøde „Flamme", randet
med Safran, brændte lyst i Vandet.
Men alle disses Farvepragt
var overdaadig sammenblandet
og overbudt i en: — betragt
0 Snct. Antonius og giv Agt!
Det er den kosteligste Fisk,
der bares paa en Rigmands Disk!
Rødbarben skuer du, skønt ej
saa skøn, som den kan vise sig: —
lyslevende i aaben Sø
den skinner herlig allerede;
men lurende at se den dø
paa Bordet i et Kar af Glar —
det var den fede Romers Glæde;
udaandende dens Legem bar
til Skue Farver, som kun Dagen
1 Dødens stille Time har:
Orange, Purpur, Guld, Skarlagen
og Blaat og Grønt, lig Patina,
der slører halvt de blanke Ertser,
samsmeltet alt i brudte Toner
forlysted Gæstens Øje da,
før Ganen svælgede i Kødet; —
og tredvetusinde Sestertser
— saa vel de firetusind Kroner —
paa denne Dobbeltspas blev ødet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
