Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
840
St. Antonius* Fiskeprædiken. 840
sad i et Banjantræ, hvor Buddha
paa Hug var lejret underneden.
Det er de samme Øjne, nu da
de Snct. Antonius betragte —
de samme klare Perler smaa —
og heller ej er hvad de saa’
for saa forskjelligt just at agte.
Var Kappen gul — er Kutten graa,
det kommer ej paa Skinnet an,
og Helligheden er, hvordan
den end er klædt, det samme Under,
som ingen Klogskab fuldt udgrunder.
Saa at til sidst man spørge kan,
om saadan et Par tusind Aar
nu ogsaa virkelig forslaar
til en Forskellighed at sætte,
hvor vi det evig Ene gætte —
hvad heller vi bør se deri
kun Mayas tomme Gøgleri. —
Dog — til vor Prædikant tilbage,
som nu for Alvor fat vil tage.
Thi hellig Anton, den Guds Mand,
slog ud med Haanden og begyndte.
Veltalende han dem forkyndte,
hvorledes Skaberen, da han
først havde Himmel skabt og Jord —
alene ved sin Almagts Ord —
paa Jorden mellem Land og Vand
Skilsmisse satte og lod Grønt
og Urter, Planter, allehaande
Buske og Træ’r beklæde skønt
det faste Land og gro og aande
med poret Løv den klare Luft
og krydre den med Blomsterduft.
Men dybt i Havets dunkle Flod,
hvor Lyset kun er som en Drøm
om Lys, hvor Vind og Luft er Strøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
