Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Karl Gjellerup: St. Antonius’ Fiskeprædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
844
St. Antonius* Fiskeprædiken. 844
— her Teksten lidt han variered,
der ellers næppe blev forstaa’t
af en saa skallet Menighed
som den, hvorpaa han her saa ned.
Den han nu videre forklared,
hvor kærlig som Forsørger Gud
den ganske Skabelse bevared
og ledte vist den ind og ud,
saa hvert et Væsen fandt sin Føde
og saare faa af Hunger døde,
ja endnu færre vel af Kulde
— i Havet navnlig gælder det,
saa man kan indse der tilfulde,
at Skaberen maa have Ret,
naar han erklærede det hele
for saare godt i alle Dele.
Hvorfor vi og bestandig skulle
fromt vor Taknemlighed bevise
og med hvert Aandedrag ham prise.
Da dette Tema nu saalunde
var saa omstændeligen drøftet,
at sikkert alle de, der kunde
forstaa det, maatte det forstaa,
slutted han Talen af, hvorpaa
han begge sine Hænder løfted —
og over denne andagtstyste
Forsamling han Velsignelsen
med megen Fynd og Alvor lyste
og vendte værdig sig og gik. —
Hajen, hans nysomvendte Ven,
ledsaged ham med langligt Blik.
Saa var da Fiskene alene.
Og da de alle nu som Stene
saa ubevægelige laa
og paa Velsignelsen sig sunded
— og vaagned, de, der havde blundet —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
