Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Edv. Lehmann: Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas Carlyle.
851
bare Udviklingsgrund for hans alt for primitive Naturel. Under
Samlivet med denne lykkeligt begavede, tidligt modnede og dannede
Mand, just i Ungdommens kritiske Dage, udfoldede Carlyles haarde,
indesluttede Sind sig Dag for Dag, inddrak den Kultur, der mødte
ham i Vennens Personlighed og i det første Møde med
Aarhundredets Digtning og Videnskab, hvortil Irving førte ham.
Den smukke og rigt begavede Jane Welsh, som havde været
Irvings første Brud, blev Carlyles Hustru og efter sin Død hans
Helgeninde eller Afgudsbillede. Hun ofrede ham alt, sin Formue
og sine Talenter, sit litterære Navn og, man kan sige, sin daglige
Lykke. Hendes fint udviklede Personlighed, dannet gennem
Opdragelsen i et udmærket og fornemt Hjem, blev ikke blot
Mennesket og Manden Carlyle til saa rig Velsignelse, men har
utvivlsomt ogsaa været en Ledestjerne for hans Tænkning. Hun
fremstillede for ham — ligesom Faderen var Grundtypen for hans
Religiøsitet — det Humanitetens Ideal, den Livets Finhed og
Dannelsens Overlegenhed, som hans djærve Afstamning afskar
ham fra at opleve i sig selv. Ukendt med Verden, ja fjendsk
mod det civiliserede Liv, som han oprindelig var, stedse tilbøjelig
til Bitterhed og Foragt mod den jævne Virkelighed, behøvede han
i sit daglige Liv en saa elskelig Mindelse om det forædlede
Menneskes Værdi for ret at fatte og skatte Verdenslivets Rigdom; hvo
ved, til hvilke Miskendelser af det menneskeliges Ret og til hvilken
Skævhed i den religiøse Kritik Carlyle kunde have ladet sig drage,
om ikke hans wise little woman havde holdt ham tilbage med sin
milde Haand.
Og hvem ved, hvad det hele var blevet til med ham, hvis
han ikke, endnu i sin tidlige Manddom havde haft den Lykke i
lang Tid dagligt at omgaas det moderne Englands skarpsindigste
Tænker og redeligste Mand, den dengang endnu unge og lidet
kendte John Stuart Mill. Carlyle skældte og haanede denne Ven,
hadede hans Rationalisme og Ateisme, foragtede hans positivistiske
Retning, hans Tro paa Videnskaben, paa Demokratiet og paa den
moderne Økonomi; han gjorde utroligt Nar af hans Tørhed og
Pedanteri og snært er hans radikale Klikeri; dog maa han i sin
Vrede indrømme, at han er det bedste Menneske, han har kendt,
og det er ikke for dristigt at paastaa, at naar det lykkedes Carlyle
paa saa enestaaende Maade at faa vor Tid i Tale, da er det
ganske sikkert for en stor Del, fordi han gennem Stuart Mill kom
i virkeligt Forhold til dens Ideer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
