Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Edv. Lehmann: Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas Carlyle. 853
prøver det umulige: i saa kort en Sammenhæng at give Begreb
om hans Våerk.
Hans Intelligens var baaret af en usædvanlig Hjernekraft;
han var en af de vældigste Læsere, der har levet. I sin
Skole-mestertid — fortæller han — læste han, skønt en stor Del af
hans Tid var beslaglagt af Undervisningen, et Bind af Gibbon om
Dagen og bevarede i sin høje Alder en meget tydelig Erindring
om disse Bøgers Indhold. Til sine Artikler om Voltaire og Diderot,
som han forfattede paa nogle Maaneder, læste han disse
Forfatteres lange Rækker af Skrifter igennem, læste saa godt som
uafbrudt fra Morgen til Aften, indtil han havde udtømt sit Stof
og fyldt sig til Randen; skrev saa ud af sin Erindring om det
læste, kun sjælden støttet af Optegnelser. Han havde lært sig
selv de fleste euFopæiske Kultursprog og læste dem allerede i sin
Ungdom flydende. De tre Hovedlitteraturer beherskede han som
vistnok ingen af hans samtidige. Goethe erklærer hans Kendskab
til den tyske Litteratur for større end de fleste Tyskeres. Han
hører til de faa, som har kunnet udholde at læse Jean Paul helt
igennem, ja skal endog have gjort det mere end en Gang. — Sin
høje Rang som Historiker opnaaede han ved en ubetvingelig Trang
til Selvsyn. Han helmede ikke, saa længe der var et Dokument i
Sagen, han kunde faa fat paa. Hans Forarbejder til „Cromwell0
og „Frederik den store" skal have været enorme.
Med al denne voluminøse Videtrang og aandelige Bærekraft
skortede det dog Carlyle paa egentlig Tilegnelsesevne. Hans
Opfattelse er ensidig og vilkaarlig, dikteret af hans Standpunkt og
Sympatier. Han arbejder i bestandig og lidenskabelig Vælgen og
Vragen. Hvad der finder Sangbund i hans Sjæl, giver
mangedobbelt Genlyd; men mangfoldige Toner gaar ham forbi uden at
frembringe en eneste Svingning i ham. Hvad han ikke forstaar,
foragter han, og hvad han har Mistanke mod, vil han ikke
forstaa. Han manglede ganske Naturforskerens Evne eller Dyder:
at tage en Ting mellem Fingrene, vende og dreje den, til den
er set fra alle Sider og erkendt i hele sin Bygning, er ham ganske
umuligt. Hans saglige Sans er den historiske Dokumentation ikke
den analyserende Undersøgelse.
I Samtale var han utilbøjelig til at drøfte. Naar han
overhovedet talte, fremsatte han sin Mening uden Hensyn til andres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
