Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Edv. Lehmann: Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas Carlyle.
855
Erotik viser kun sin aandelige Side. De æstetiske Kunstglæder,
som henvender sig umiddelbarest til Sanserne: Nydelsen af
Billedkunst og Musik, synes han kun at have haft ringe Sans for;
derimod var Naturskønhed ham en idelig Kilde til entusiastisk Glæde.
Den store Natur: Havet, Klipperne, Heden, optager ham stærkest;
Taine fremhæver hans fantasifulde Skildring af Polarnaturen i
„Sartor Resartus". Det idylliske Landskabs Fred, hans Barndoms
Solway og de grønne Dalstrøg om hans Hjemstavn smelter ham
til barnlig Henrykkelse. Dog er Følelsen for det ophøjede, i
Naturnydelsen som i hele hans æstetiske Liv, den afgjort
fremherskende Følelse. Den puritanske Poesi er gammeltestamentlig,
og Carlyles Livspoesi bevarede bestandig denne Karakter. Storhed
og Helhed, Majestæt og Styrke var de Bestemmelser, der satte
hans Følelser i livligst Bevægelse. Her er han uafladelig skaberisk;
han forstaar at se og føie den ophøjede Side af et Forhold, hvor
de fleste aldrig vilde mærke den, og han taler om den med
profetisk Ild.
Af ømme Følelser er Pietet den, som han røber mest
uforbeholdent; vi kender den fra Omtalen af Faderen; ogsaa i
Forhold til sin Moder taler han rørt og inderligt. Han havde noget
af Stammefølelsens Konservatisme i sig, og denne har haft
afgørende Betydning for hans Anskuelser. I Aarenes Løb vokser
en Følelse af Næstekærlighed stedse stærkere frem i ham. Han
føler sig i Brodersamfund med Medmenneskene, tiltaler sine Læsere
som Brødre, vender sig med Ørnhed til de lidende, med Harme
mod Uretfærdigheden, hvorunder de lider. Denne Barmhjertighed
er uden sødlig Bismag; den ledsages af skaanselsløs
Retshaand-hævelse og bidende Spot over den forlorne Nænsomhed mod
Forbrydere.
Den intensive Virkning, hans Følelse frembringer, skyldes
ogsaa det faste Viljesliv, hvoraf den ledsages og sættes i
Bevægelse. Der er intet af Plantenatur i hans Sjæl. Det vokser
ikke i ham, det drives frem. Han lever i Kamp; man mærker
bestandig Arbejdet, Selvtvangen i hans Udvikling. Han kæmper
med sin Natur som med sine Modstandere, med sit Stof og sine
Ideer, med Sproget, med Pennen og Papiret.
Denne bestandige Villen fyldte hans Liv med Møje og hans
Sind med Bitterhed, men giver ham hans hele Karakter. Hans
Standpunkt i alle Livsspørgsmaal var frembragt og fastholdt
af Vilje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
