Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Edv. Lehmann: Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
864
Thomas Carlyle.
Fra denne Gudsbevidstheds ophøjede Stade bedømmer og
fordømmer Carlyle nu sin Tid og alle dens Gerninger og alt dens
Væsen. Thi paa sit eget Aarhundreder ser han ned med ikke
mindre Ringeagt end paa det 18de. Han finder for det første, i
sin umiddelbare Nærhed, den engelske Borgerlighed med dens
jordiske, materielle Sindelag, med dens forventningsfulde Tillid til det
ny, som Aarhundredet har bragt: de ypperlige mekaniske
Hjælpemidler, og med sin Tro paa „Institutionernes4 Betydning, de
politiske og de økonomiske Han fejder mod 9the mechanical era"9
ikke for Mekanismernes Skyld, men for den naive Tillid, hvormed
man klynger sig til dem og tror, at nu er det fundet,
Spidsborgerlyksalighedens „wie wir’s so herlich weit gebracht* Hvad
Carlyle vil fortælle de gode Folk, er, at der kun er én Vej til at
frelses, og det er Aandens, Personlighedens Vej. Han taler ikke
— hvad man har sagt — som Rousseau imod Kulturen; thi
det er just Kultur, han vil; men han taler mod den Kulturløshed,
som findes der, hvor man tror, at Kulturens ydre Midler er den
hele Kultur. Han ser, at Menneskehjertet staar Fare for at
mekaniseres, at man vil lade Livet gaa op i, hvad der nylig er kaldt
Matematik og Hestekræfter, og det er det, han kæmper imod,
med Ensidighed, med Blindhed for Betydningen af det, han
bestrider, med den Lidenskab, som engelsk Børsluft og
Grossererfilosofi har vakt i andre end ham. i Dickens som i Byron.
Som en blid Forening af den forhadte Rationalisme og det
bestandig borgerlige, han ivrer imod, møder han paa sin Vej den
opdukkende Positivisme, møder den i selve Stuart Mills Person.
Carlyle var rasende paa Positivismen, fordi den beroede paa de
Ting, som han ganske specielt foragtede: den fuldkomne Tro paa
Videnskaben, Samfundslæren og det politiske Demokrati. Det er
beklageligt, at Carlyle, der selv var en Kender af mange
Videnskaber, lod sig henrive af sin idealistiske Iver til at bryde Staven
over det logiske Arbejde og over de ærlige Forsøg, man har gjort
paa at bygge en Samfundsteori. Han vilde intet have tabt og
havde vundet meget ved at tage mere Hensyn dertil, men
Romantikeren i ham kunde ikke udholde det længere med „patietU logicai
methodu og netop hans egne videnskabelige Kundskaber hjalp ham
til denne hans Foragt. Han havde kigget bag om Videnskabens
Hjørne og øjnet det endeløse Land, som den aldrig vil komme til
at bebygge: han havde set, at Livets Hvorfor? er stort som
Universet, og at Tankens Fordi! er Ulle som en Menneskehjerne —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
