Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Edv. Lehmann: Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas Carlyle.
867
ægte Arbejder er religiøs, han hengiver sig selv som den fromme;
Arbejde er selvhengivende Virksomhed; selvisk, lønsyg Virken fører
til ingenting, har sin Løn borte. Sandt Arbejde sigter ud over
Individet, er Arbejde for Slægten, for Verden, for Evigheden.
„Alt ægte Arbejde er helligt; vidtstrakt som Jorden har det sin
Tinde i Himlen: Ansigtets Sved; derfra til Hjernens Sved, lige
op til den „Dødsangst med blodig Sved14, som alle Mennesker
har kaldt guddommelig. — Aa Broder! hvis dette ikke er
Gudsdyrkelse, da siger jeg: desværre for Gudsdyrkelsen; thi det er den
ædleste Ting, der endnu er set under Guds Himmel!*
Saaledes virkeliggør den sande Religion sig i Menneskets
naturlige Bestemmelse: i Arbejde, i Arbejde, der bunder i Tro o:
i Tillid til det usynlige, som virkeliggøres af Arbejdet, bunder i
Selvhengivelsen til det almene og evige, for hvilket der arbejdes.
Men Arbejde bliver knn muligt, hvor alle arbejder med hinanden,
og dette kun, hvor alle mødes i den Tro, hvoraf Arbejdet
fremgaar. „En troende Verden, et arbejdende Samfund, en
Menneskehed i evig Stræben, i fælles Alvor, alt additivt, intet
sub-traktivt, — det vil blive en sejrrig Verden; men aldrig før."
Delte Maal kan Menneskeslægten imidlertid kun nærme sig,
naar den ledes dertil; der kræves Opdragelse, Ordning, Styrelse
af Menneskene, der kræves, at de dygtige Individer gaar i Spidsen,
og at de andre følger dem. Det er Menneskelivets naturlige
Husholdning, at den stærke vejleder den svage, den kyndige de
ukyndige; „det er Daarernes fornemste Ret at blive regerede af den
vise*. Og saadanne Førere for Udviklingen skænkes bestandig
Menneskeslægten i de særligt udrustede Individer, Heroerne,
Stormenneskene.
Teorien om Stormennesket er den mest bekendte af
Car-lyles Anskuelser og det lille Skrift „On Heroes and Hero-Worshipu
den mest læste af hans Bøger. Desværre, kan man sige, thi den
hører ingenlunde til hans betydeligste Frembringelser, og dens
velgørende Fremhævelse af den store Karakters Betydning — som
han i øvrigt havde lært af Fichte — blev ved den grænseløse
Overdrivelse, han gav den, den svageste af hans svage Sider, ja
en virkelig Monomani. I den allersidste Tid har den faaet en vis
Aktualitet ved sin tilsyneladende Lighed med Teorien om
Overmennesket. I Virkeligheden er Forskellen mellem de to Doktriner
større end Ligheden. Carlyles hero er ganske vist et Individ i
stor Stil, udrustet mere end de fleste med Kraft og Intelligens;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
