Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Gustav Wied: Herrens Venner ingen Sinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
Herrens Venner ingen Sinde ... 884
Pastoren.
Det er en ædel Beskæftigelse, mandig! Jeg dyrkede den
meget i mine bedste Aar. Nu er man desværre for gammel!
Skovrideren.
Ja, jeg synes ogsaa ..., men somme Tider kan det pludselig
komme over mig, at det vist er en syndig Glæde.
Pastoren.
Men, kære!
Skovrideren.
Staar der ikke: Du skal ikke ihjelslaa?
Pastoren
ryster smilende paa Hovedet.
De er lidt hysterisk, min gode Skovrider! . . . Undskyld!
Ernærede ikke Herrens egne Disciple sig ved Jagt? Ganske vist paa
Havets Dyr, men dog en Slags Jagt!
Skovrideren.
Jo-o ...
Pastoren.
Vogt Dem for Overdrivelsernes Skær, min kære Kohl; det
er paa det, at Guds Børn oftest er strandet!
Pause.
Missionærens Apostelhoved og øvrige hellige Skikkelse stiger langsomt
op over Trappen, der fører fra tredje til første Plads. Salmesangen sidder ham
endnu i Mundvigene.
Pastoren.
Der har vi vor . . . Jerusalems Skomager, havde jeg nær
sagt! Hvad rejser den Pjes i Grunden paa første Plads efter!
Skovrideren
bedende.
Kære Hr. Pastor ... Han hører jo dog til Vennerne ...
Pastoren.
Ja ... det siges! Men den Personnage staar mig som Sennop
udi Næsen! ... Et Ord i Alvor, Hr. Køhl: Vaer Dem for disse
Menneskers quasi Veltalenhed! De er for naiv, De formaar ikke
ret at skelne Skallen fra Kernen! ... Med en overmaade elskværdig
Haand-bevægelse ud mod Missionjuikk, der er gleden nærmere som paa Gummihjul: Naa, lille
Klemmesen, saa fik De da ledet Sangen! Vi hørte den her oppe.
Den lød smukt under Guds klare Himmel!
Missionæren
skummel.
Enhver Fugl synger med sit Næb, Hr. Pastor!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>