Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Gustav Wied: Herrens Venner ingen Sinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herrens Venner in^ren Sinde.
887
Skovrideren.
Og det er jo alt, hvad et Menneske formaar!
Missionæren.
Ja, det er alt! ... Men det lykkes jo kun for de udvalgte!
Hellig Tavshed med bøjede, tankevæglige Hoveder. Selv den brunplettede
Hund synes at tænke over sin Sjæls Salighedsvilkaar.
Pludselig giver Hebe et Brøl fra sig. Man er i Aarhus Havn.
Passagerer og Mandskab strømmer op paa Dækket. Ogsaa Pastoren. Trosserne
gøres klare, og Kaptejnen bestiger Kommandobroen. Inde paa Bryggen ses et
Mylr af Mennesker, Damer og Vogne.
Missionæren
griber hurtig Skovriderens Haand.
Farvel, Ven! Jeg maa ned til mine smaa!
Skovrideren.
Farvel, og Tak for alt godt!
Missionæren
skulende hen efter Pastoren.
Et sidste Ord, min Broder: Vogt Dem for at lytte til
letfærdige Tongers lokkende Tale! ... Og hermed Gud befalet!
Bort.
Pastoren
nærmer sig med Overfrakke og HaandkufTert.
Naa: au revoir, min gode Køhl!
Skovrideren
forvirret.
Farvel, Hr. Pastor! Det har været mig ... Og lev vel!
Pastoren
smilende.
Ja, ja, vi ses jo i Morgen!
Skovrideren.
Jo . . . ja . . . ja naturligvis! . . . Om Gud vil!
Pastore\
stadig smilende
Det vil han nok! . . . Naa, havde De noget Udbytte af
Deres Samtale med . . . Skotøjsfabrikanten?
Skovrideren
rødmer.
Pastoren
klapper ham paa Skulderen og betragter ham næsten rørt.
De er et bravt og naivt Menneske! . . . Paa Gensyn, kære
Køhl, paa Gensyn!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
