- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
891

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - A. C. Larsen: Prædikeren og Humoristen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8<J4 Prædikeren og Humoristen.

Og hvad den moralske Verdensorden angaar, saa kan han
vel ikke opgive Troen paa den; „jeg er", udbryder han, „forvisset
om, at det maa gaa de gudfrygtige vel, for at de skal frygte
Gud, og at den, som ikke frygter Gud, ligesom en Skygge, ikke
kan leve længe" (8,12—13); men han maa desværre indrømme, at
denne Tro uafladelig gendrives af Virkeligheden, saa at den for
ham kun er en ufrugtbar Følelse, hvorpaa han intet tør bygge.
„Det er sørgeligt", siger han. „hvad der sker paa Jorden, at der
er retfærdige, der behandles, som om de var ugudelige, og
ugudelige, der behandles, som om de var retfærdige (8, 14). Se,
de undertrykte græder, men der er ingen, som irøster dem;
Undertrykkerens Haand hviler tungt paa dem, men der er ingen,
som trøster dem" (4, 1).

Naar der ikke kommer noget ud af det hele, er det
selvfølgelig spildt Ulejlighed at umage sig med Tænkning. Er det
forud givet, at Facit er Nul, gør man bedst i at spare sig de
Overvejelser, som uundgaaelig fører til dette Facit. „Jeg gav",
forsikrer han, „mit Hjerte hen til med Visdom at udgrunde og
opdage alt, hvad der foretages under Himlen; det er en ond
Møje, som Gud har givet Menneskenes Børn at umage sig med.
Jeg saa alle de Gerninger, der udføres under Solen, og se, al
Ting er Tomhed og en Stræben hen i Vejret. Hvad der er
kroget, kan ikke blive ret, og hvad der mangler, kan ikke
tilvejebringes" (1, 13—15). Og hvad det praktiske Arbejde angaar, saa
volder det vel Glæde, saa længe det staar paa; men da der intet
Fremskridt gives, er Glæden kun af en rent forbigaaende Natur:
„jeg indlod mig paa store Foretagender; jeg byggede mig Huse;
jeg plantede Vingaarde; jeg anlagde Haver og Parker, hvori jeg
plantede alle Slags Frugttræer; jeg lavede Damme for ved deres
Hjælp at vande Træerne, som voksede op i Skoven; jeg købte
Trælle og Trælkvinder; jeg fik hjemmefødt Tyende og derhos en
større Besætning af stort Kvæg og smaat Kvæg end alle de, som
før mig var i Jerusalem; jeg samlede ogsaa Sølv og Guld og de
Helligheder, hvorover andre Konger og de øvrige Lande raadede;
jeg skaffede mig Sangere og Sangerinder, og hvad der fryder
Menneskenes Børn: Elskerinder i Mængde. Jeg blev stor, ja større
end alle de, som før mig var i Jerusalem, og derhos bevarede
jeg min Visdom. Intet af, hvad mine Øjne begærede, formente
jeg dem; jeg nægtede ikke mit Hjerte nogen som helst Glæde.
Thi mit Hjerte glædede sig over al min Møje; dette var det Ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0897.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free