Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - A. C. Larsen: Prædikeren og Humoristen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8<J4 Prædikeren og Humoristen.
og Manddom svinder bort" (11, 9—10). Men jo mere han
fordyber sig i Overvejelsen af, at Nydelsen væsentlig hører
Ungdommen til, des kraftigere overvældes han af Tanken om Døden.
„Tænk", fortsætter han, „paa din Sundhed i din kraftige Alders
Dage, førend de onde Dage kommer og de Aar nærmer sig, om
hvilke du maa sige: de behager mig ikke, førend Solen og Lyset
og Maanen og Stjernerne formørkes, og Skyerne derpaa atter
udgyder Regn — paa den Dag, da Husets Vogtere skælver og de
kraftige Mænd krummer sig, og Møllepigerne holder Hvil, fordi
de er blevne faa, og de Kvinder, der ser ud af Vinduerne, sidder
i Mørke, da begge Dørene ud til Gaden lukkes, fordi Møllens
Lyd dæmpes, og man staar op ved Fuglekvidder og alle Sangens
Døtre stemmes ned; de frygter ogsaa for, hvad der er højt, og
der er Rædsler paa Vejen; Mandeltræet blomstrer, Græshoppen
slæber sig frem med Møje og Kapperfrugten mister sin Kraft; thi
Mennesket er i Færd med at gaa bort til sin evige Bolig, og der
der istemmer Dødsklagen, vandrer om paa Gaden — førend
Sølvsnoren sønderrives og den gyldne Lampe knuses, førend Spanden
brydes itu ved Kilden og Hjulet ruller ned i Brønden, førend
Støvet vender tilbage til Jorden, hvor det var tilforn, og Aanden
vender tilbage til Gud, som gav den- (12, 1—7). Og saa ender
under Indtrykket af Dødstanken hans Opfordring til Nydelse
uvilkaarlig med det Suk, hvormed han begyndte: „Hvilket Overmaal
af Tomhed! al Ting er Tomhed" (12, 8).
Det ligger i Sagens Natur, at den Nydelse, Prædikeren
anbefaler, ikke i Længden kan tilfredsstille en Tænker. En saadan
forlanger at mættes med Ideer; men for Prædikeren beror Nydelsen
jo paa, at man glemmer Ideerne, hvorfor den faar en lavere,,
sanselig Karakter, idet den væsentlig sættes i Mad og Drikke og
deslige. Men hvorledes skulde Prædikeren kunne glemme, hanr
som bag sig havde Israels tusindaarige Historie, han, som var
Arving til en Fortid, hvor Job og Profeterne havde lidt og stridt
for Fremskridtets og Retfærdighedens Tanker? Disse Tanker var
endnu over ham; men han havde dem som den, der ikke havde
dem; han ejede dem ikke længere som en livsbærende Magt; de
boede i hans Sjæl som fjerne Minder, der af cg til lig Genfærd
rejste sig og gjorde Ende paa den Nydelse, hans Filosofi førte
ham til at opstille som sit Maal.
Der er nu til Dags ingen, der mener, at Salomo har skrevet
Prædikerens Bog; jeg selv hører til dem, der antager, at For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
