Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - A. C. Larsen: Prædikeren og Humoristen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
901 Prædikeren ojr Humoristen.
patetisk stemt for disse stakkels kejtede og grimme Væsener, og
idet jeg vendte mig om for at skjule den medfølende Fugtighed i
mit Øje, sagde jeg: Nej, den Mand, der har ægtet en af disse
Kvinder, har udført en ægte kristelig Handling, der berettiger
ham til alle Menneskers venlige Bifald, og han bør ikke være
underkastet nogen haard Dom, — og den Mand, der gifter sig
med 60 saadanne Kvinder, har udført en saa ædel og ophøjet
Daad, at alle Nationer burde staa med blottet Hoved i hans
Nærværelse og tilbede ham i Tavshed.Ä
Hemmeligheden ved den humoristiske Kunst beror, som før
bemærket, paa den Lethed, Sikkerhed og Hurtighed, hvormed
Vedkommende forstaar at ombytte det etiske Synspunkt, der volder
Harme, med et andet, der tillader Skemt og Latter at bryde frem.
For at gøre mere forstaaelig^ hvad jeg mener hermed,
skal jeg tage et Eksempel fra vore egne Forhold. De ved, at
Studenterne har deres særegne Politik, og at de politiske Bølger
stundom gaar højt hernede. Af og til oplever man da noget,
der er ganske kønt; man bliver Vidne til Ild, Begejstring,
Trofasthed og Opofrelse. Men paa den anden Side udfoldes der ikke
sjælden af de unge Mennesker nøjagtigt de selvsamme uhyggelige
Udyder, som skæmmer det store politiske Liv. Man træffer
Fejghed, Forræderi og en Ærgerrighed, som lader haant om
Sandhed og alle moralske Love. En ældre, der er Vidne dertil
og maaske endog deltager deri,*kan stundom forbitres saaledes,
at han føler sig fristet til at holde Tordentaler; men hvis han er
humoristisk anlagt, saa kommer han, just som Tordenen skal til
at rulle, til at huske paa, at det er ganske unge Mennesker, der
agerer. Og pludselig, som med et Lyn, falder hans Erindring paa
en yndet Leg fra Skoletiden, paa „Røvere og Soldater44. Minde
paa Minde dukker op i hans Sjæl. Hvor var den dog ikke dejlig,
den lyse Sommerdag, da de paa flagsmykkede Vogne kørte ud ad
Strandvejen! Hvilken Fryd, naar de skjulte sig bag Skovens
Stammer — hvilken Jubel, naar de fangede og bastede deres
Kammerater! Straks kruser et Smil sig om hans Læber; Hajmen
lægger sig, og skæmtefulde Ord flyder fra hans Mund. Thi før
var Modsigelsen af en etisk Natur, men Synspunktet „Røvere og
Soldater" har forandret alt: Nu er Modsigelsen kun den mellem
det uhyre Apparat, der bringes i Anvendelse, og de meget
beskedne Formaal, der tilstræbes, og denne Modsigelse er befriende;
men det følger af sig selv, at den Omstændighed, at det etiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
