Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - A. C. Larsen: Prædikeren og Humoristen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
903 Prædikeren ojr Humoristen.
Hæle paa deres Sko; deri bestaar nemlig den væsentlige Forskel
imellem dem. Det er ganske vist anerkendt, at de høje Hæle
bedst stemmer med vor gamle Forfatning; men Hans Majestæt
har dog besluttet sig til udelukkende at besætte alle Kronens
Embeder med de lavhælede; Hans Majestæts egne kejserlige Hæle
er mindst 1/u Tomme lavere end Hoffolkenes. Fjendskabet
mellem disse to Partier gaar saa vidt, at de hverken vil spise
eller drikke eller tale med hinanden. De højhælede er unægtelig
de talrigste; men Magten er helt og holdent i Hænderne paa os,
som bærer låve Hæle. Vi frygter for, at hans kejserlige Højhed,
Tronarvingen, har nogen Sympati for de højhælede; vi kan i alt
Fald tydelig nok se, at den ene af hans Hæle er højere end den
anden, og at han som Følge heraf har en vaklende Gang.
Midt under disse indvortes Uroligheder trues vi med et
Angreb af Blefuscu. Anledningen til Striden er følgende: Alle
indrømmer, at man fra først af havde for Skik, naar man skulde
spise Æg, at slaa den tykke Ende af dem itu; men da Hans
nuværende Majestæts Bedstefader en Gang som Dreng vilde spise et
Æg og behandlede det efter den gamle Praksis, havde han det
Uheld at skære en af sine Fingre af. Hans Fader, Kejseren
udstedte derfor et Edikt, hvori han under svære Straffe befalede alle
sine Undersaatter fremtidig at slaa den tynde Ende af Æggene itu.
Folket tog denne Lov saa ilde op, at der, som vore Historier
fortæller os, i denne Anledning seks Gange blev gjort Oprør, i
hvilke én Kejser mistede sit Liv og en anden sin Krone. Disse
Uroligheder fik idelig Næring fra Blefuscus Herskere, til hvem
Oprørerne, naar de blev drevne i Landflygtighed, altid tog deres
Tilflugt. Man har beregnet, at ialt 11000 har foretrukket Døden
fremfor at nedlade sig til at slaa Æggets tynde Ende itu. Om
denne Strid er der forfattet mange Hundrede store Bind; men
de tykendedes Bøger er for længe siden blevne forbudte, og der
er givet en Lov, hvorved hele dette Parti er blevet udelukket fra
alle Embeder. Kejserne af Blefuscu har herimod gjort gældende,
at vi er skyldige i Kætteri, idet vi støder an mod en af vor store
Profet Lustrogs Hovedlærdomme, den, der er fremsat i det 44de
Kapitel af Blundecral, hvilken Bog er deres Koran. Men de synes
herved at gøre Vold paa Teksten, da Ordene lyder saaledes: alle
sande troende skal slaa deres Æg itu paa den passende Ende.
Og hvilken den passende Ende er, synes mig at maatte overlades
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
