Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - R. Besthorn: Den franske Republik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
915 Den franske Republik.
hvem vover at indestaa for, at Ministeriet Bourgeois-Cavaignac, det
første rent radikale franske Kabinet efter Floquets kortvarige Æra,
oplever Slutningen af November?
At den franske Republik trods den i Verdenshistorien
enestaaende Mangel paa Fasthed i Regeringsforholdene, der finder sit
Udtryk i de hyppige Præsidentskifter og de endnu hyppigere
Ministerskifter, stadig lever og i det hele endog synes at befinde
sig særdeles vel, er et forbløffende politisk Fænomen, ganske særlig
i et Land, hvis Beboere i høj Grad udmærker sig ved logisk
Evne og deraf følgende Forkærlighed for rene politiske
Standpunkter og ved Lyst til Forandringer. Tilsyneladende er
Fænomenet overmaade trøsteligt for de franske Republikanere; men
naar man ser nøjere til, lider denne Trøst et betydeligt Skaar.
Den tredje Republik har ikke bestaaet saa længe i Virkeligheden
som af Navn, og lige til Gambettas Død, altsaa i Halvdelen af sin
Tilværelse, havde den det levende Midtpunkt, den „Mand", som
Frankrig saa daarlig kan undvære.
Thiers’ og Mac Mahons Republik var kun en
Overgangstilstand. Ingen troede paa Republikens Varighed, og Herren paa
Frohsdorf var en mægtigere Mand i Frankrig end Herrerne i
Elyséet. Saa kom den 16. Maj. Monarkisternes Magt blev knækket,
Restaurationen var skudt ud i en ubestemt Fremtid. Men heller
ikke den ny Herre i Elyséet, Grévy, var den egentlige Magthaver
i den franske Republik. Grévy intrigerede mod sin formentlige
Efterfølger, men Frankrigs Politik blev ledet fra den lille Villa
i Ville d’Avray, og Frankrigs Blik var rettet mod Diktatoren fra
Tours. Selv efter det store Ministeriums Fiasko, der først har
faaet sin rette Belysning ved Panamaskandalerne, som klart har
afsløret Ophavsmændene til den ubestikkelige Gambettas og hans
Elev, Waldeck-Rousseaus Fald, vedblev den Mand, der i 1870—71
havde reddet den store Nations militære Ære og dens Tro paa
sig selv ud af det store Skibbrud, at være den mægtigste Mand i
Frankrig. Og han var noget mere; han var den „Mand-, som
Frankrig kunde ty til, naar alt andet glippede: Republikens
Personifikation.
Ved Gambettas Død mistede Republiken sin „Dauphin",
sin Reserve, sit faste Holdepunkt, hvis blotte Eksistens var
tilstrækkelig til at tilfredsstille Nationens Trang <\l en Garanti for
det bestaaende, og Vejen aabnedes for cæsaristiske Eksperimenter.
ßoulanger-Perioden var en logisk Konsekvens af det Hul i Stats-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
