Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Adolf Paul: Et Eventyr fra Ødemarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Eventyr fra Ødemarken.
923
i Anlæg og ventede med at fyre for at kunne træffe des sikrere.
De kom hinanden nærmere og nærmere. Bjørnen brølede af
Raseri og Smerte, medens Blodet vældede den ud af Munden.
Matti vendte ikke Øjet fra den, og da den bare var ti Skridt borte,
trykkede han af.
Geværet klikkede. Fængkrudtet var blevet vaadt. Der var
ikke Tid til at springe til Side og komme bort, og saa hævede
han Bøssen og slog til. Men Bjørnen parerede. Bare en
Bevægelse med Forpoterne, og Bøssen fløj langt hen mellem
Træstammerne. I næste Øjeblik havde den Kløerne i Matti og
mishandlede ham forfærdeligt. Den stakkels Mand havde lige
Aands-nærværelse nok, til at stikke Haanden ind i Bjørnens Gab og gribe
fat i dens Tunge. Men det nyttede ham intet; thi Bjørnen trak
bare Tungen længer ind og tyggede og bed i Armen, indtil Matti
slåp Tungen og trak den sønderflængede Arm ud igen. Han
jamrede sig ynkelig og bønfaldt de andre to om at befri sig,
medens Bjørnen sled i ham og flængede ham Huden fra Hovedet
og Halsen og bed ham i Ansigtet med den saarede Kæve, saa
det knagede.
De to andre gjorde et Par Skridt frem for at befri Matti.
Men Bjørnen brølede saa rasende imod dem, at de løb deres Vej
alt, hvad de kunde. — Næste Dag kom de tilbage. De fandt blot
en stor Blodpøl, et Par Haartjavser og det sønderslagne Gevær.
Det tog de med sig hjem.
Eneboeren, som i mange mange Aar havde boet paa den
lille 0 i Skovsøen, gik just i Skoven for at samle Urter og Bær,
da han hørte Skud og Raab. Hurtig søgte han hen i Retning af
Lyden. Snart saa han Bjørnen komme gaaende oprejst paa
Bagbenene, bærende noget mellem Labberne. Da den saa ham, lod
den sin Byrde falde og kom truende hen imod ham. Men
Eneboeren strakte den død til Jorden med et velrettet Skud fra sin
Bøsse. Derpaa undersøgte han den saarede, fandt, at der endnu
var Liv i harn, forbandt hans Saar og bar ham til sin Bolig.
Bjørnen dækkede han til og mærkede sig Stedet, hvor den laa.
Saa snart han var kommet hjem, skyndte han sig at pleje
den saarede. Denne saa skrækkelig ud. Hovedhuden hang i
Tjavser ned til alle Sider, Ansigtet var et eneste Saar, Øjnene var
ikke til at se, Arme og Bryst var forfærdelig mishandlede. Matti
kom til sig selv, medens den Gamle rensede hans Saar for Mos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
