Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Poul Levin: Ny Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940
Ny Skuespil.
kalder han sit Drama „Muhammed eller Fanatismen", allerede det
er en Hjælp, thi saa ved vi straks, hvor vi skal hen; for det andet
lader han sine Personer, og da navnlig Muhammed, udtale sig om
sig selv med en Aabenhjertighed, der er saare langt fra den
Hemmelighedsfuldhed, hvormed Personerne i moderne Dramaer
begraver deres Følelser under gaadefulde Ord og forblommede
Antydninger.
Muhammed siger om sig selv:
L’amour seul me console; il esl ma récompense,
L/objet de mes travaux, l’idole que j’encense,
Le dieu de Mahomet, et cette passion
Est égale aux fureurs de mon ambition.
Den elskovslystne Tyran, saaledes er Voltaires Opfattelse
af Profeten, og selv i Goethes Bearbejdelse, hvor „Fanatismen" er
strøget i Titlen og mangen Replik dæmpet, fremtræder han som
den samme Skurk, hvem intet er helligt.
I Brandes’ Drama er Muhammed en langt mere sammensat
Karakter og et meget større Menneske. Ganske vist: „rarnour*
er stadig en væsentlig „objet de ses travaux", men den fremtræder
mere sympatisk og mere forklarlig. Og Muhammed er hverken en
Slyngel eller en Hykler, han er en begejstret troende, en klog
Fører og et kæmpende Menneske. Netop dette sidste gør ham
interessant for os. Han rykker os ind paa Livet, han gennemgaar
Kampe, som vi kan kontrollere, fordi vi har Forudsætningerne til
at forstaa dem i os selv.
Skønt Brandes har formet sit Skuespil omkring en virkelig
Begivenhed i Muhammeds Liv, er det i sit Indhold saa rent
almenmenneskeligt, at vi kan tænke os det foregaa i moderne Forhold.
„Muhammed" er mere end en Pastiche, mere levende end „Asgerd*,
skønt det i sin Skildring hviler paa lige saa videnskabelige
Undersøgelser.
Brandes’ to ny Skuespil har atter kaldt Diskussionen om
det historiske Dramas og den historiske Romans Værdi til Live.
Diskussionen synes noget overflødig og ganske teoretisk: thi hvad
der er skønt og fuldendt forsvarer sig selv. Det var selvfølgelig
heller aldrig Naturalisternes Mening, at banlyse den historiske
Digtning, kun en vulgær Opfattelse kan faa det ud af deres
Fordring om Sandhed, om Digterens personlige Forhold til Emnet.
Det var jo netop en af vore hjemlige Naturalisters bedste Mænd,
der skrev „Marie Grubbe", det var just dem, der mod de bitreste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
