Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Poul Levin: Ny Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
948
Ny Skuespil.
udvikler sig i Spring, ja i Krumspring, efter Love, der ikke helt
forstaas. Der er f. Eks. Folkeagitatoren Haller. Hvordan faar man
fat paa denne Mand, der i første Akt er en stille, ensom Student
og i næste Akt har udviklet sig til en Folkefører med uindskrænket
Magt over sine Partifæller. Og saa det pludselige Omslag, fordi
der kommer „Guldtraad i Væven", da Haller vinder „det store
Lod". Selvfølgelig: det kan gaa saadan, men der er Eksempler
nok paa det modsatte, og hvorfor saa forudsætte det som det eneste
mulige? Her var det netop, at det faste Punkt i Dramaet skulde
ligge, og her har Heiberg sluppet Taget.
Endnu uforklarligere er dog den kvindelige Hovedperson,
Ilka, der foretager sig lutter ubegribelige Ting og ikke et eneste
Øjeblik tegner sig med klare Konturer. Man kunde gennemgaa
hendes Replikker Stykke for Stykke og vise det usammenhængende
i dem. Hvad der hos andre Digtere vilde kræve Forklaring og
sjælelig Analyse, det foregaar hos Heiberg — i Mellemakterne.
Det er ganske vist Originalitet, men den er dyrekøbt. Det synes
næsten, som om Heibergs Tanke arbejder for hastigt; han ser
Resultatet straks, han har Syvmilestøvler paa: saa snart han har
tænkt sig et Maal, saa er han der.
Men han glemmer at se sig omkring under Vejs. Dette er
saa meget større Skade, som „det store Lod" rummer en Mængde
dybsindige Repliker og er skrevet med stor dramatisk Sans.
Allerede Indledningen, hvor alle Modsætninger paa en Gang
mødes paa Scenen, røber en sjælden Kunst, og rundt om i alle
Akter findes Optrin, der er formede med Mesterhaand.
Gunnar Heiberg har Modet til at lade sine Personer støde
sammen og tale helt ud, han har Dristighed og Originalitet. Han
er blandt de faa, der sidder inde med Evnen til at føre den
dramatiske Kunst videre.
Hvis han blot vil give sig Tid dertil.
Der er et Sted i Viggo Stuckenbergs „Romerske .
Scener", hvor Elskeren kommer lige fra en Fest i Neros Haver
til den Kvinde, han stadig har i sine Tanker. Ordene falde
saaledes:
Pontia.
Du ser saa urolig ud, og dine Øjne er røde–
Oktavius.
Jeg kommer fra Neros Have. Det er Røgen fra de kristnes Baal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
