Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Johannes Jørgensen: De profundis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39 De profundis.
Og blandt skinnende Butiker
og de straalende Kaféer,
Boulevardens Lys-Alléer,
han. en Digter — og en Tigger ...
... Sulten føder sære Nykker ...
se, han stirrer, staar bevæget ...
som en Rad af Femfrancs-Stykker,
nye, skinnende i Præget,
lyser Gadens Rad af Lygter,
blanke, og elektrisk hvide ...
han vil gribe ... men i Tide
svinder Synet ... og han flygter.
Som en Jægersmand, der jager
i en Skov, der er lagt øde —
som et Dyr, der søger Føde
paa en gold og giftig Ager,
vandrer han i Nattens Timer
gennem alle dunkle Steder,
og han kysser, og han græder,
til de første Morgenstrimer.
IV.
Det er endt, det er forbi.
Sungen er den sidste Sang.
Livets Bog er lukket i.
Natten endt for sidste Gang.
Ingen Aften skal ham se,
flakkende paa Kryds og tværs,
intet Bord i en Kafé
gemme Kladden til hans Vers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
