Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hein: Vore Dommere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Vore Dommere.
er sandelig en daarlig Trøst for Borgerne, der ingen Sikkerhed
har for ikke en skønne Dag at stilles overfor en saadan
„utilregnelig" Dommer; og Trøsten bliver ligefrem uhyggelig, naar det
tilføjes (S. 1131), „at det i Særdeleshed er de flinke, dygtige,
nidkære, ivrige (Forhørsdommere), som forledes til at gaa for vidt
i disse Retninger" nemlig at søge tilvejebragt „Tilstaaelse". Naar
netop de flinke og de dygtige er særligt farlige for Samfundet,
saa er det virkelig en daarlig Trøst, at de erklæres for „ikke at
have befundet sig i normal Sindstilstand" hver Gang det bevises,
at de ved deres Nidkærhed og Iver har bragt Ødelæggelse og
Elendighed over uskyldige.
Men man maa ikke bebrejde den højtærede Rigsdagsmand,
at han haabløst opgav Kampen, tværtimod, man skylder ham Tak,
fordi der dog en enkelt Gang i Rigsdagen lød et varmt Ord fra
utvivlsom kompetent Side for Borgernes personlige Sikkerhed paa
Frihed og Ære. Kampen er haabløs, saa længe Befolkningen selv
er uforstaaende og med Ligegyldighed ser paa, hvorledes deres
højeste Retsgoder er prisgivne Enkeltmænds ansvarsløse
Vilkaarlighed.
Jeg kan ikke tænke mig andet, end at det maa være en
forfærdelig pinlig Følelse, naar en hæderlig og ærekær Mand
opdager, at han paa en grundløs og uberettiget Mistanke har tilføjet
en anden hæderlig og ærekær Mand en saa forfærdelig Uret, som
det er, ikke blot at sigte ham for en vanærende Forbrydelse, men
endogsaa at kaste ham i Fængsel og derved volde ham og hans
Familje den dybeste Sorg, Bekymring og Forsmædelse overfor
hans Medborgere, ikke at tale om økonomisk Tab, maaske
Ødelæggelse. Og denne pinlige Følelse maatte være dobbelt pinlig,
saa længe der ikke gaves noget Middel til virkelig Oprejsning
i hans Medborgeres Omdømme og Erstatning for ham tilføjet
Tort og Tab. Det var derfor et Ord i rette Tid og en
smuk og god Tanke, da afdøde Justitiarius Schlegel indbragte sit
Forslag til Lov om Erstatning for uforskyldt Varetægtsfængsel.
Man skulde tro, at vore Forhørsdommere havde modtaget Loven
med uskrømtet Glæde, da den jo vilde give Domstolene og navnlig
selve Forhørsdommerne et Middel til dog — saa vidt menneskeligt
muligt — at bøde paa den Uret, de uforvarende i Embedsiver
maatte komme til at tilføje deres Medborgere. Men man faar et
i Sandhed sørgeligt Indblik i vore Juristers Opfattelse af
Dommernes Ansvarsfølelse, naar man bemærker, at alle uden Und-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
