Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Julelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Julelæsning. 68
Niels Møllers „Koglerier" narrer nu maaske nok
moderne Mystikeres Tænder til at løbe i Vand efter mer, end Bogen
kan byde paa. Thi Forf., der ikke er saa gesvindt i Vendingen
som saa mange, er ikke naaet videre, end at han stadig har sin
Barndomstro paa, at det alligevel er Regula de tri alt sammen.
Han mener blot, at det er adskilligt mere indviklet, end mange
lægger Mærke til. Og det morer ham med rolig og nøjeseende
Paapasselighed at sidde og følge, hvordan det — selv i den mest
velordnede, borgerlige Hjerne — uafladelig pusler og rumsterer om
Natten og underneden i Kælderen, — til vi en Morgen gnider os
i Øjnene og opdager, at der er groet noget fremmed op i os, noget,
vi slet ikke kan vedkende os og dog aldeles ikke mer kan faa
flyttet ud ... eller at omvendt noget gammelt, kært og tilvant er
blevet borte, som vi har gaaet og troet, stod velforvaret derinde
... eller — eller. Det er slet ikke sygelig anomale Tilstande,
Forf. bryder sig om, og det opfattes ingenlunde som Hekseri; nej!
det er jævne, filistrøse Hverdagsmennesker, som det saaledes hændes
at se sig pudset af Husnisser inde i sig, komme bagom paa Vrangen
af sig. kogles ind i Sjælstilstande, de aldrig havde troet sig i Stand
til at komme i ... Og de ryster det af sig igen, kommer tilbage
paa Façadesiden af sig, glider igen over i deres forrige Vaneliv;
det var kun lidt Kogleri. Der er Fru Agnete, som ligger vaagen
i Sengen og ikke kan blive kvit det fremmede Billede af sig, hun har
set i Spejlet, og nu for en Stund virkelig føler et helt nyt Menneske
vokset ud i sig bag den vante Ham. Der er Grosserer Martens,
som i den klamme Taages Ensomhed i Baaden, til den usynlige
Søbøjes ligklokkeagtige Klemt, bliver koglet ind i et Spind af
anklagende Minder. Og der er Fabrikanten, som kommer hjem og
finder Konen løben bort med Husvennen, og som nu i et Par
Timer kommer ud af sit Vanelivs „brudte Ring" og ser sig selv
og sit Forhold til Konen i ny, fremmed Belysning; — og da han
kommer hjem igjen, finder han Konen i Stuen ved Lampen, som
intet var hændt. Kogleriet i Møllers Fortællinger bestaar ogsaa
deri, at man ikke faar rigtig Klarhed paa, hvad der virkelig
foregaar, og hvad der er indbildt. Alt ses ud fra en enkelt Persons
Synsvinkel, og vi sidder tilbage med en usikker Fornemmelse af,
at vi kun har faaet halv Besked og maaske rent gal Besked, og
at en saadan løber vi vel selv med som oftest i Livet. Der er
nok Nisser ikke blot under Hjernelaaget, men ogsaa ude mellem
Hændelserne. Dér sidder en Restauratør og beretter med en rolig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
