Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Kunst. Eckersberg-Udstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst.
79
næsten altid karakteriseret dem trofast og godt, har de dog næppe
altid moret ham, og det er derfor intet Under, at han geme har
ydet noget særligt fortræffeligt, hvor han kom ud af det borgerlige
Filisteriums Ring, i et Kunstnerportræt som Thorvaldsens, — Dahls
var rigtignok et slemt Voksbillede, — i Portræter af Børn som det
nydelige og elskværdige Gruppebillede med den skære Farve, og i
Portræter af Aristokratiet, der i Eckersbergs Tid sikkert var mere
kunstinteresseret, end det nu er. Det mesterligst malte og det mest
fortryllende af alle Udstillingens Portræter var jo ubestrideligt
Portrætet at Kammerjunker v. Benzons Forlovede, Frk. Massmann.
Beundringsværdig var dets stilfulde Holdning, henrivende sjælfuldt
disse Øjnes kloge og fornemme Blik, fuldendt nydelig den fine
Kontur af Skulder og Hals, vidunderlig malt Skildpaddekammen i
Haaret og den gule Kjole med de hvide Kniplinger, ypperlig stemt
mod den varmt graalige Baggrund. — en Kjole, der med Tidens
og Fernissens gode Bistand havde faaet netop hin uforlignelige,
paa engang sarte og fyldige gule Farve, som er en af de kosteligste
Lækkerbidskner, Mester Johannes Vermeer fra Delft forstod at
berede vore Øjne. — Alle Bädeckere i dansk Kunsthistorie er
fremtidigt forpligtede til at sætte to Stjerner foran Frk. Massmann.
Saa lidt som Eckersbergs Portræter var hans Landskaber
fra Tiden før hans Rejse inden denne Udstilling alment kendte.
Staar de end uendelig langt tilbage for Portræterne og viser en
god Del af forrige Aarhundredes Stil og Konvention, saa var de
dog fornøjelige at se; der var meget smukt i de fire store
Landskaber fra Møen, — i Udflyttergaarden en pragtfuld Helhedsvirkning,
i Aftenlandskabet med den noget uheldigt farvede Luft og det
traditionelle Forgrundstræ virkelig Storhed og Sandhed i den vide
Udsigt over Marken og Søen. — Og i Sanderumsgaardprospekterne,
som Udstillingens anden og magrere Afdeling førte frem, var en
Art af Poesi, som er sjelden i Eckersbergs senere Kunst, en Duft
af Arkadien, der særlig gjorde det største af Billederne med
Løvhytten tillokkende, men som ogsaa føltes i den hyggelige Idyl
med Aftenlyset paa „Sommerlyst"s Gavl og ind over Havens
Plæne. Lidt af Arkadien og af det 18de Aarhundrede var endnu
tilbage i den udmærket harmoniske og virkningsfulde „Udsigt ved
Meudon Slot", som havde en saa ypperlig Staffage i den
rødbrun-frakkede Herre, der spiller Fjerbold med hvidkjolede Damer med
røde Sjaler, og i Parret, som leger Tagfat om et Træ. Der var i
dets gyldne Lys en Mindelse om Malere som Moucheron og Both,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
